Et nyt dansk tværsnitsstudie finder sammenhænge mellem hovedpine, kæbesmerter og den samlede symptombyrde hos personer med længerevarende følger efter hjernerystelse.1 Studiet er publiceret i det internationale tidsskrift Clinical oral investigation, Springer.
Personer med hjernerystelse oplever forskellige typer symptomer, som fx hovedpine. Fra store observationsstudier ved vi, at hovedpine sammen med træthed og kognitive symptomer er blandt dem, der forekommer hyppigst..2,3
Hovedpine efter et hovedtraume kategoriseres som posttraumatisk hovedpine (PTH) jf. det internationale klassifikationssystem ICHD-3 (International Classification of Headache Disorders), hvis den er opstået inden for 7 dage.4 Hovedpinen kategoriseres som akut, hvis den ophører inden for 3 mdr. og som vedvarende (persistent), hvis den fortsat er til stede efter 3 mdr.4 I klinikbaserede studier finder man, at PTH efter hjernerystelse hyppigst ligner migræne og/eller spændingshovedpine.5,6
Temporomandibulære lidelser, hovedpine og længerevarende symptomer.
Temporomandibulære lidelser (TMD) henviser til forskellige problemer i kæbeleddet. TMD er karakteriseret ved forskellige tegn og symptomer, hvor smerte er det hyppigste symptom. Smerten er oftest lokaliseret i tyggemusklerne samt i området foran øret. Man kan også se begrænset kæbebevægelse, ledlyde og hovedpine. Forekomsten af smertefuld TMD i normalbefolkning begrænser sig til ca. 5,3% i aldersgruppen 20-69 år.7
Kothari m.fl. (2024)1 undersøgte personer i alderen 18-60 år, der havde fået diagnosticeret hjernerystelse 2-4 måneder før inklusion i projektet. Personerne skulle yderligere opfylde kriterierne for en akut eller vedvarende PTH og have en hovedpinescore på 3 (på en skala fra 0-4) på Rivermead Post Concussion Symptoms Questionnaire (RPQ).
Som led i et spørgeskema for hovedpine undersøgte Kothari m.fl. ligeledes forekomsten af temporomandibulære lidelser (TMD) i patientgruppen.
En femtedel har temporomandibulære lidelser samtidig med PTH efter hjernerystelse
I alt blev 382 personer inkluderet i studiet. Gennemsnitsalderen for deltagerne var 37 år, 73 % var kvinder, en stor andel havde højere uddannelse, levede med en ægtefælle/partner og børn og var fuldtidssygemeldte, med reduceret arbejdsevne sammenlignet med før hovedtraumet. Gennemsnitligt blev de inkluderet i undersøgelsen 86 dage efter dagen, hvor de fik hovedtraumet. Gruppen oplevede en høj symptombyrde og havde en gennemsnitlig symptomscore på 36 på RPQ, og 3,5 for hovepine (på en skala fra 0-4).
Af de 382 blev 226 diagnosticeret med akut PTH og 156 med vedvarende PTH. Af alle med PTH havde ca. en femtedel af patienterne også smertefuld TMD (86 ud af 382). Heraf var det 49 af patienterne med akut PTH og 37 af patienterne med vedvarende PTH.
Personer med kæbesmerter oplever sværere hovedpine, højere samlet symptombyrde og hyppigere fuldt sygefravær
Dem, som oplevede kæbesmerter, havde samtidig sværere hovedpine (p<0.05), højere samlet symptombyrde (p<0.01), og var hyppigere fuldtidssygemeldte (p<0.05) sammenlignet med den andel, som havde PTH uden kæbesmerter.
Disse fund viser, at der i den kliniske praksis er et behov for opmærksomhed på PTH med kæbesmerter hos personer med længerevarende følger efter hjernerystelse, således at kæbesmerterne bliver afdækket ved brug af validerede målemetoder og forsøgt behandlet med relevant intervention.
Begrænsninger
Fremtidig forskning bør undersøge forekomst og konsekvenser af smertefuld TMD hos en bredere gruppe af personer med langvarige følger efter hjernerystelse. Dette er for at opnå resultater, der er repræsentative for hele populationen, da de fleste i gruppen var kvinder med højere uddannelse.
Forskningen bør også undersøge den generelle udvikling af TMD med PTH over tid, sammenhæng mellem de neurale mekanismer ved PTH og TMD samt graden af spontan bedring af smertefuld TMD i en dansk population. Studiet selv indikerer, at sociodemografiske faktorer har betydning for forekomsten, hvorunder gymnasial uddannelse sammenlignet med grundskole uddannelse, samt at have en ægtefælle/partner sammenlignet med at være alene er associeret med en signifikant reduceret risiko (p<0.05). Det er i overensstemmelse med andre fund på området, men der mangler undersøgelse af medierende faktorer for sammenhængene.
Litteratur
- Kothari M, Odgaard L, Nielsen JF, et al. Prevalence of painful temporomandibular disorders in individuals with post-traumatic headache attributed to mild traumatic brain injury. Clinical Oral Investigations. 2024;28(12):678. doi:10.1007/s00784-024-06086-3
- Machamer J, Temkin N, Dikmen S, et al. Symptom Frequency and Persistence in the First Year after Traumatic Brain Injury: A TRACK-TBI Study. J Neurotrauma. 2022;39(5-6):358-370. doi:10.1089/neu.2021.0348
- Theadom A, Parag V, Dowell T, et al. Persistent problems 1 year after mild traumatic brain injury: a longitudinal population study in New Zealand. Br J Gen Pract. 2016;66(642):16-23. doi:10.3399/bjgp16X683161
- Headache_Classification_Committee_of_the_International_Headache_Society_(IHS). The International Classification of Headache Disorders, 3rd edition. Cephalalgia. 2018;38(1):1-211. doi:10.1177/0333102417738202
- Kothari SF, Eggertsen PP, Frederiksen OV, et al. Characterization of persistent post-traumatic headache and management strategies in adolescents and young adults following mild traumatic brain injury. Scientific Reports. 2022;12(1):2209. doi:10.1038/s41598-022-05187-x
- Kamins J, Richards R, Barney BJ, et al. Evaluation of Posttraumatic Headache Phenotype and Recovery Time After Youth Concussion. JAMA Network Open. 2021;4(3):e211312-e211312. doi:10.1001/jamanetworkopen.2021.1312
- Lövgren A, Häggman-Henrikson B, Visscher CM, et al. Temporomandibular pain and jaw dysfunction at different ages covering the lifespan–A population based study. Eur J Pain. 2016;20(4):532-40. doi:10.1002/ejp.755