Hvis man bliver ramt af en hjernerystelse er der 1,5 gange større risiko for skilsmisse. Ti år efter hjernerystelsen er der 1,6 større risiko for, at man har et ustabilt arbejdsliv. Hvis unge bliver ramt, har de ringere chance for at gennemføre en gymnasieuddannelse. Det fastslår et nyt dansk forskningsprojekt med fokus på langtidsvirkninger efter hovedtraumer inklusiv hjernerystelse.
Studiet er publiceret i det internationale forskningstidsskrift Preventive Medicine i juli 2024 under overskriften “Traumatic brain injury and long-term associations with work, divorce and academic achievement” – https://doi.org/10.1016/j.ypmed.2024.108062
En omfattende dansk kortlægning af langtidsvirkningerne efter traumer mod hovedet dokumenterer, at enhver form for diagnosticeret hovedtraume, inklusiv hjernerystelse, medfører øget risiko for skilsmisse og ustabilitet i arbejdslivet. Forskerne fandt negative virkninger, uanset om der var tale om en svær traumatisk hjerneskade eller hjernerystelse, og uanset hvor lang tid senere man tjekkede personerne – hvilket var op til 10 år efter diagnosen blev stillet.
Studiet har fokus på godt alle danskere fundet i landspatientregistret, som i en årrække er diagnosticeret med forskellige typer af hovedtraumer, inklusiv hjernerystelse. Hjernerystelse var den hyppigste form for hovedtraume og udgjorde op mod 90 % af alle tilfældene. For hver person med en diagnose har man fundet en eller flere kontrolpersoner af samme køn og alder, og sammenlignet udviklingen i personernes arbejdsliv, ægteskab og uddannelse.
Undersøgelsen fastslår blandt andet:
- Alle hovedtraumer øger risikoen for skilsmisse, og risikoen var størst hos personer med hjernerystelse.
- Alle hovedtraumer, inkl. hjernerystelse øger risikoen for ustabilitet i arbejdslivet, selv 10 år efter skaden.
- Børn og unge ramt af et hovedtraume i barndommen har en ringere chance for gennemføre gymnasiet/anden højere uddannelse end børn uden et hovedtraumediagnose. Risikoen var størst hos unge i teenagealderen.
Data stammer fra landspatientregistret og Danmarks Statistik.
Skilsmisse er målt med personer, som fik stillet en diagnose i løbet af deres første ægteskab.
Konsekvenser for arbejdslivet er målt på ca. 45.000 danskere i alderen 18 – 60 år, som blev fulgt op til 10 år. Alle inkluderede (cases og kontrolpersoner) var i stabilt arbejde på tidspunkt for hovedtraumehændelsen. Hvis man efter skaden arbejdede mindre end 75 pct. af tiden, blev arbejdsliv registreret som ’ustabilt’.
Forskningsprojektet er en såkaldt registerbaseret undersøgelse, som fastslår statistiske sammenhænge, men ikke nødvendigvis forklarer disse.
Det internationale forskningstidsskrift Preventive Medicine er peer-reviewed, hvor bedømmelse fra fagfæller sikrer kvalitet og videnskabelighed.
Studiet er udført i samarbejde mellem Dansk Center for Hjernerystelse og Region Hovedstadens Psykiatri og er støttet af Offerfonden og Helsefonden.
Godt 50 danske medier skrev den 3. oktober 2024 om studiet.
Tv2: Hjernerystelser kan øge risikoen for at blive skilt – TV 2