Spring til indhold

Kursus: Hjernerystelse på kort og lang sigt med fokus på hjernen, symptomerne og behandling

  • af

Dansk Psykologi Forening afholder kursus i hjernerytelse på kort og lang sigt med fokus på hjernen, symptomerne og behandling. Underviserne er Hana Malá Rytter, der er Lektor, cand.psych, ph.d. og daglig leder af Dansk Center for Hjernerystelse, og Simon Mathias Kvist Heydorn, der er cand.psych.aut. og arbejder som neuropsykolog på Center for Hjerneskade.

 

Formål
Formålet med kurset er, at du tilegner dig opdateret teoretisk og praktisk viden om hjernerystelse og det postcommotionelle syndrom samt får input vedr. behandlingen af længerevarende følger efter hjernerystelse. Kurset retter sig primært mod voksenområdet.

Læringsmål
Dette kursus giver dig den nyeste teoretiske og forskningsbaserede viden om hjernerystelse og langvarige følger heraf.

Dette vil gøre dig i stand til:

  • At identificere symptombilledet som følge af en hjernerystelse
  • At lægge en strategi for behandlingen af længerevarende følger efter hjernerystelse
  • At identificere faktorer der kan komplicere og influere på bedringsprocessen
  • At målrette behandlingen til de specifikke symptomer og væsentlige indsatsområder, samt drage konklusioner ift. yderligere intervention

 

Målgruppe

Psykologer, der møder hjernerystelsesramte i deres virke, men som ikke har hjernerystelse som specialeområde (fx privatpraktiserende psykologer, kommunalansatte psykologer, psykologer ved forsikringsselskaber).

Undervisningsform
Kombination af oplæg, case-præsentationerne, og diskussioner af hhv. cases og praksis i plenum.

Temaer i kurset

  • Strukturelle og biokemisk forandringer i hjernen i forbindelse med en hjernerystelse
  • Diagnosekriterier og symptombillede
  • Den bio-psyko-sociale forståelsesmodel
  • Adfærdsmæssige og psykologiske reaktioner og håndteringsstrategier
  • Tilbagevenden til aktivitet samt arbejde/uddannelse

Du kan ca. 3 uger før kurset i mit DP downloade et detaljeret undervisningsprogram for kurset.

Forberedelse/mellem kursusdage
Kursusdeltagere skal inden kursets start læse to følgende udgivelser (kan downloades fra MitDP):

  1. Malá & Mogensen (2017): Commotio cerebri og mild traumatisk hjerneskade – er vi enige om hvad det er? Best Practice, februar, 30-33.
  2. Sheese & Hammeke (2014): Rehabilitation from postconcussion syndrome: Nonpharmacological treatment. Concussion. Prog Neurol Surg. Basel, Karger, vol. 28: 149-160.

Kursusdeltagerne anbefales at læse nedenstående supplerende litteratur. Litteraturen kan ikke findes i “mitDP”.

Efter kurset
Anvend gerne de opnåede færdigheder hurtigt efter kurset mhp konsolidering.

Godkendt til
Kurset er godkendt til alle specialistuddannelser på det tværgående modul med 6 timer.

Pris 1.940 kr.

Yderligere information og tilmelding

Læs mere om kursus og tilmelding her.