Der findes ingen nøjagtig opgørelse af, hvor mange mennesker, der rammes af hjernerystelse i Danmark. Det oftest nævnte tal stammer fra en konsensusrapport fra 2002, som siger at “cirka 25.000 danskere hvert år rammes af hjernerystelse”. Nu har vi imidlertid fået ny viden, som blev publiceret i Journal of Neurotrauma i september 2024.
I august 2024 forsvarede lægen Peter Preben Eggertsen sin PhD-afhandling om hjernerystelse. Eggertsen og kollegaer fik i september 2024 publiceret et studie om, hvor mange mennesker, der bliver ramt af hjernerystelse i Danmark. Konklusionen blev objektivt set 20.000 tilfælde om året. Hertil kommer et mørketal, som Eggertsen anslår til yderligere 20.000 tilfælde. Dansk Center for Hjernerystelse har talt med ham.
Hvad viser jeres studie om antallet af mennesker ramt af hjernerystelse i Danmark?
-Vores studie viser, at ca. 20.000 danskere årligt kommer på hospitalet med en hjernerystelse baseret på data fra Landspatientregistret, fortæller Peter Preben Eggertsen, PhD, Aarhus Universitet og Hammel Neurocenter.
-Forekomsten af hjernerystelse er dermed lavere end de 25.000 hospitalstilfælde, som ofte nævnes i danske medier og organisationer. Tallet 25.000 stammer fra en konsensusrapport, som undersøgte antallet af hospitalstilfælde i 1996. Udover at tallet er gammelt, så tog man dengang ikke højde for dobbeltregistreringer i Landspatientregistret. Vi observerede, at nogle patienters hjernerystelser var registreret flere gange inden for samme uge, hvilket vi har korrigeret for i vores analyse, fortæller Peter Preben Eggertsen.
Peter Preben Eggertsen understreger, at det nye studie ikke har direkte data på, hvor mange patienter, der udvikler senfølger. Alligevel har Peter Preben Eggertsen et bud:
-Ifølge en stor metaanalyse udvikler mellem 20-30% af hjernerystelsestilfælde senfølger. Det betyder, at vi kan forvente, at mellem 4.000-7.000 patienter årligt udvikler senfølger efter at have været på hospitalet med en hjernerystelse.
Tallene stammer som bekendt fra diagnoser talt i Landspatientregistret. Hertil kommer et mørketal af mennesker, som ikke får diagnoser. Kan du kommentere på, hvilke fejlkilder, der er på de officielle tal baseret på Landspatientregistret?
-Det er vigtigt at understrege, at Landspatientregistret kun registrerer tilfælde fra kontakter med hospitalsvæsenet. Vi ved fra både internationale og danske studier, at der formentlig er en betydelig andel af hjernerystelsespatienter, som ikke kommer i kontakt med hospitalet – enten fordi de kun behandles af egen læge, eller fordi de slet ikke søger behandling. Selve hospitalsdataene fra Landspatientregistret er heller ikke uden fejlkilder. Der har ikke været enighed om, hvordan hjernerystelsesdiagnosen stilles på de danske hospitaler over årene. Dette kan både have ført til en overdiagnosticering (dvs. at tilfælde, der egentlig ikke var en hjernerystelse, blev registreret som sådan), og en underdiagnosticering (dvs. tilfælde, der faktisk var en hjernerystelse, blev ikke registreret korrekt).
Viser jeres forskning noget om antallet inklusiv en vurdering af mørketallene? Og på baggrund af dit arbejde med problemstillingen, kan du komme med et estimat af, hvor mange der årligt får hjernerystelse, inkl. mørketallet?
-Vores studie er baseret på registrerede hospitalstilfælde, og inkluderer derfor ikke hjernerystelsestilfælde uden for hospitalerne (mørketallene). Estimater for mørketallene er behæftet med stor usikkerhed.
-Flere studier har vist, at ca. 50% af hjernerystelsestilfældene ikke behandles på hospitaler, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/23177532/, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/8680392/), hvilket stemmer godt overens med, at man i et dansk randomiseret studie rekrutterede ca. halvdelen fra almen praksis https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/31891145/. Et kvalificeret skøn er derfor, at mørketallet er ca. 20.000 tilfælde, hvilket svarer til et samlet årligt antal på 40.000 tilfælde.
-Det er vigtigt at understrege, at de 20.000 hospitalstilfælde, som vores studie har dokumenteret, bør være det primære tal, der citeres, da det er et objektivt tal, som ikke bygger på antagelser. Mørketallene kan både være højere eller lavere, afhængig af hvilke antagelser, man gør sig.
Har der været noget, der har overrasket i jeres seneste opgørelse?
-Det overraskede os, at hjernerystelsesforekomsten er steget med 30% for kvinder siden 1999. Modsat viste vi et mindre fald på 2.5% for mænd. Forekomsten for mænd og kvinder er derfor nu næsten ens. Dette er en af de første studier til at vise dette mønster, hvilket er bemærkelsesværdigt, da tidligere studier har vist en overvægt af mænd blandt hjernerystelsesramte. Årsagen til dette skifte over tid i Danmark er ikke klart, men det kan muligvis hænge sammen med øget fokus på ligestilling mellem kønnene.
-Derudover viste vores studie, at 1 ud af 20 danskere har været på hospitalet med en hjernerystelse mellem 1999-2018. Dette tal er sandsynligvis underestimeret, da vi ikke havde data fra før 1999, hvilket understreger at hjernerystelse er en meget almindelig tilstand.
-Endelig var vi overraskede over, at forekomsten hos ældre og spædbørn blev fordoblet mellem 1999 – 2018. En mulig forklaring kan være, at flere danske regioner har implementeret telefonordninger, der giver mulighed for at komme direkte på skadestuen uden først at kontakte de praktiserende læger. Denne ordning kan især påvirke børns forekomst, da de kan være svære at vurdere over telefon og derfor lettere har ved at komme ind på hospitalet. Stigningen i forekomsten blandt ældre forventes også at skyldes, at ældre i dag er mere aktive end tidligere og derfor er i højere risiko for at falde, hvilket kan være resultat af bedre behandlingsmuligheder for en lang række sygdomme.
Når Dansk Center for Hjernerystelse fremover bliver spurgt af journalister og andre, som vil vide, hvor mange mennesker, der årligt rammes af hjernerystelse i Danmark, vil vi svare med henvisning til denne nye forskning.
Lige indtil området opdateres med mere kvalificeret viden.