- Senest opdateret: 7. marts 2024
I håndteringen af visuelle symptomer er der i skrivende stund begrænset evidens for behandling af eventuelle bagvedliggende visuelle forstyrrelser. Der er dog flere nationale og internationale forskningsprojekter i gang, som undersøger effekten af synstræning og behandling af visuelle forstyrrelser.
Visuelle
forstyrrelser som følge af hjernerystelse behandles ved hjælp af
ikke-medicinske tiltag. Er der behov for medicinsk behandling, skal man
konsultere en læge.
Synstræning kan overvejes til behandling af vergens dysfunktion og akkommodations dysfunktion.
Få ukontrollerede interventionsstudier og retrospektive studier peger i retning af positive effekter ved synstræning.1-4 Evidensgrundlaget for synstræning hos personer med hjernerystelse er sparsomt, og der mangler veludførte kontrollerede interventionsstudier. Den national kliniske retningslinje for nonfarmakologisk behandling af længerevarende symptomer efter hjernerystelse angiver, at det er god praksis at tilbyde synstræning (svageste anbefaling baseret på konsensus).5 Anbefalingen skyldes, at eksperterfaring samt de ovennævnte studier peger på, at der overvejende er fordele ved synstræning, selvom evidensgrundlaget for indsatsen er beskedent. Synstræning i denne anbefaling inkluderer øjenbevægelser og akkommodation.5
Det kræver en faglig vurdering, om personen har overskud til at gennemføre et synstræningsforløb.6 Det er væsentligt at have for øje, at personer med hjernerystelse ofte også har andre gener, som påvirker deres hverdag. Andre potentielle indsatser bør således også blive taget i betragtning
og prioriteres. Det er væsentligt, at indsatserne koordineres sammen med personen og andre involverede fagpersoner ud fra et biopsykosocialt perspektiv og en personfokuseret tilgang. Løbende opfølgning kan sikre, at personen med hjernerystelse får udbytte af sin behandling, så der ikke bruges unødige fysiske, mentale og økonomiske ressourcer. Dette bør løbende evalueres mellem personen og behandleren/det behandlende team, som er involveret i personens forløb.
Kompenserende hjælpemidler
På samme vis som hos baggrundsbefolkningen og andre patientgrupper kan man overveje indsatser med kompenserende hjælpemidler i form af forskellige typer af briller. Dokumentationen er primært baseret på konsensus og tager således udgangspunkt i eksperterfaring. Rationalet for indsatserne beror på, at kompensatoriske hjælpemidler kan ydes på lige fod til personer med hjernerystelse som personer uden hjernerystelse med forventning om en lignende effekt.
Filterbrille
Ved lysoverfølsomhed kan der afprøves filterbriller med et medicinsk optisk filter. Filteret har til hensigt at dæmpe lysintensiviteten, hvilket kan lindre lysoverfølsomhed. Litteraturen på området er sparsom, og forskning giver ikke et entydigt billede af behandlingseffekt med filterbriller.7 Det er fortsat uvist, om filterbrillerne forlænger perioden med lysoverfølsomhed eller ej. Indsatsen bør derfor udføres efter et behandlingsprincip om ’mindst mulig dosis’, hvor glasset er tonet med mindst mulig farveprocent og brugen af brillen gradvist nedtrappes over tid.8 Dette efterstræbes for at undgå en forsinkelse af den eventuelle spontane remission. 7,8
Brydningsfejl
Man kan med fordel gennemføre en synsprøve hos en optiker for at kontrollere, om man har behov for briller, (eller om briller har den rigtige korrektion). Undersøgelsen er vigtig, da selv små ukorrigerede brydningsfejl kan give synsgener efter påvirkning af hjernen.9 Sammenhængen mellem visuelle symptomer og brydningsfejl specifikt relateret til hjernerystelse er dog ikke velundersøgt. Et lille pilotstudie fandt, at halvdelen af deltagerne oplevede en reduktion af deres visuelle symptomer ved opgaver udført tæt på øjnene efter at have modtaget en korrektion af deres brydningsfejl.10 En person med ukorrigerede brydningsfejl og hjernerystelse forventes dog mindst at have samme effekt ved korrektion, som en person uden hjernerystelse.
En prismebrille kan benyttes som behandling hos personer med hjernerystelse og vergensdysfunktion.7 Dette er på samme vis, som at indsatsen kan udføres hos personer, som ikke har været udsat for hjernerystelse, men har vergensdysfunktion.9 Litteraturen på området er begrænset,7 og man har endnu ikke undersøgt effekten af prismekorrektion i kontrollerede interventionsstudier hos personer med hjernerystelse.
En læsebrille kan benyttes ved udfordringer med akkommodation og nedsat evne til
at akkommodere (akkommodativ dysfunktion), hos personer uden hjernerystelse.9,11 Derfor formoder man, at denne behandling også kan benyttes til personer med hjernerystelse og nedsat akkommodation, hvilket understøttes af klinisk praksis.
Nogle patienter benytter sig af alternative behandlingsformer, som inkluderer osteopati, akupunktursessioner, yoga, kosttilskud, grovmotorisk træning og træning af de primitive reflekser. Effekten af disse behandlingsformer efter hjernerystelse er endnu ikke kortlagt. Det kan derfor heller ikke afvises, at de kan have en positiv effekt på den enkelte persons samlede symptombyrde, herunder visuelle forstyrrelser.
1. Thiagarajan P, Ciuffreda KJ. Effect of oculomotor rehabilitation on accommodative responsivity in
mild traumatic brain injury. J Rehabil
Res Dev. 2014;51(2):175-91. doi:10.1682/jrrd.2013.01.0027
2. Thiagarajan P, Ciuffreda KJ. Effect of
oculomotor rehabilitation on vergence responsivity in mild traumatic brain
injury. J Rehabil Res Dev.
2013;50(9):1223-40. doi:10.1682/jrrd.2012.12.0235
3. Thiagarajan P, Ciuffreda KJ,
Capo-Aponte JE, Ludlam DP, Kapoor N. Oculomotor neurorehabilitation for reading
in mild traumatic brain injury (mTBI): An integrative approach. NeuroRehabilitation. 2014;34:129-146.
doi:10.3233/NRE-131025
4. Gallaway M, Scheiman M, Mitchell GL. Vision
Therapy for Post-Concussion Vision Disorders. Optom Vis Sci. 2017;94(1)
5. Rytter HM, Graff HJ, Henriksen HK, et al. Nonpharmacological Treatment of Persistent Postconcussion Symptoms
in Adults: A Systematic Review and Meta-analysis and Guideline Recommendation. JAMA Netw Open. 2021;4(11):1-16.
doi:10.1001/jamanetworkopen.2021.32221
6. Ciuffreda KJ, Kapoor N, Rutner D, Suchoff IB,
Han ME, Craig S. Occurrence of oculomotor dysfunctions in acquired brain
injury: a retrospective analysis. Optometry.
Apr 2007;78(4):155-61. doi:10.1016/j.optm.2006.11.011
7. Barton JJS, Ranalli PJ. Vision therapy:
Occlusion, prisms, filters, and vestibular exercises for mild traumatic brain
injury. Survey of Ophthalmology.
2021/03/01/ 2021;66(2):346-353. doi:https://doi.org/10.1016/j.survophthal.2020.08.001
8. Truong JQ, Ciuffreda KJ, Han MHE, Suchoff IB.
Photosensitivity in mild traumatic brain injury (mTBI): A retrospective
analysis. Brain Injury. 2014/09/01
2014;28(10):1283-1287. doi:10.3109/02699052.2014.915989
9. Scheiman M, Wick B. Clinical management of binocular vision: Heterophoric, accommodative,
and eye movement disorders: Fourth edition. 2013:1-722.
10. Johansson J, Nygren de Boussard C, Öqvist
Seimyr G, Pansell T. The effect of spectacle treatment in patients with mild
traumatic brain injury: a pilot study. Clinical
and Experimental Optometry. 2017/05/01 2017;100(3):234-242. doi:https://doi.org/10.1111/cxo.12458
11. Brautaset R, Wahlberg M, Abdi S, Pansell T.
Accommodation Insufficiency in Children: Are Exercises Better than Reading
Glasses? Strabismus. 2008/01/01
2008;16(2):65-69. doi:10.1080/09273970802039763