Spring til indhold

Årsager til visuelle symptomer

Nogle personer døjer med visuelle symptomer gennem længere tid efter en hjernerystelse. De visuelle symptomer kan være subtile, og årsagerne til forstyrrelserne bliver ikke altid undersøgt.1,2 Derfor er det vigtigt, at en undersøgelse af synet ikke kun fokuserer på udmålingen af brillestyrker, men også at en erfaren fagperson undersøger de forskellige synsfunktioner.3

I det følgende beskriver vi forskellige årsager til visuelle symptomer.

Akkommodations dysfunktion

Akkommodations dysfunktion er en forstyrrelse af linsens evne til at stille skarpt eller slappe af, og betegner overordnet forskellige akkommodationsforstyrrelser, som oftest ses hos personer under 40 år. Personer over 40 år oplever en naturlig aldersrelateret forværring af akkommodationen (presbyopi), som med alderen påvirker evnen til at stille skarpt på nært hold. Behovet for læsebrille opstår derfor naturligt.4,5  Dysfunktion af akkommodationen kan give problemer med at fokusere og stille skarpt, hvilket kan medføre, at objekter kan fremstå slørret.6 Akkommodations dysfunktion kan opstå ved hjernerystelse og forekomsten estimeres i en metaanalyse af svag metodologisk kvalitet op til 43.2 % 3

Vergens dysfunktion

Vergens dysfunktion betegner overordnet forskellige forstyrrelser af vergens. Den beskriver en forstyrrelse af øjnenes evne til at dreje ind mod næsen og ligeledes at dreje udad. Ved vergens dysfunktion kan symptomerne vise sig som hovedpine, problemer med at fokusere og dobbeltsyn ved nærarbejde og på afstand.6 Vergens dysfunktion kan opstå ved hjernerystelse, og det estimeres i en metaanalyse, at forekomsten af vergens dysfunktion blandt personer med hjernerystelse er op til 37.2 %.3

Sakkadisk dysfunktion

Sakkader kaldes også for springbevægelser og betegner øjnenes evne til at skifte blikretning og springe fra et objekt til et andet. Sakkadisk dysfunktion kan resultere i udfordringer med at bevæge blikket fra objekt til objekt, herunder påvirket hastighed og manglende præcision af øjenbevægelserne. En konsekvens kan være langsom læsning, eller at linjer springes over.6

Pursuite dysfunktion

Pursuitebevægelser også kaldet følgebevægelser, beskriver øjnenes evne til følge og holde blikket på et objekt i bevægelse. Dysfunktion af pursuitebevægelser efter hjernerystelse kan påvirke øjnenes evne til at følge et objekt 7,8. Symptomer kan her være dobbeltsyn og sløret syn.9

Lysoverfølsomhed

Nogle personer kan efter hjernerystelse opleve lysoverfølsomhed,10 hvilket kan være en udfordring udendørs og indendørs. De underliggende mekanismer, som fører til lysoverfølsomhed efter hjernerystelse, er endnu ikke kortlagt, og litteraturen på området er sparsom.

Dysfunktion af den vestibulo-okulære refleks

Den vestibulo-okulære refleks er med til at stabilisere og fastholde et skarpt syn hos personer i bevægelse.11  Personer med en dysfunktionel refleks efter hjernerystelse kan opleve kvalme og svimmelhed samt læse- og balancevanskeligheder.12

1.  Mayer AR, Wertz C, Ryman SG, et al. Neurosensory Deficits Vary as a Function of Point of Care in Pediatric Mild Traumatic Brain Injury. J Neurotrauma. 15 2018;35(10):1178-1184. doi:10.1089/neu.2017.5340

2.  Singman E. Automating the assessment of visual dysfunction after traumatic brain injury. Med Instrum. 2013;1:3. doi:http://dx.doi.org/10.7243/2052-6962-1-3

3.  Merezhinskaya N, Mallia RK, Park D, Bryden DW, Mathur K, Barker FM, 2nd. Visual Deficits and Dysfunctions Associated with Traumatic Brain Injury: A Systematic Review and Meta-analysis. Optom Vis Sci. Aug 2019;96(8):542-555. doi:10.1097/opx.0000000000001407

4.  Singman E, Quaid P. Chapter 15 – Vision Disorders in Mild Traumatic Brain Injury. In: Hoffer ME, Balaban CD, eds. Neurosensory Disorders in Mild Traumatic Brain Injury. Academic Press; 2019:223-244.

5.  Fahmy P, Hamann S, Larsen M, Sjøllie AK. Praktisk Oftalmologi. vol 2. Udgave. Gads forlag; 2007.

6.  Scheiman M, Wick B. Clinical management of binocular vision: Heterophoric, accommodative, and eye movement disorders: Fourth edition. 2013:1-722.

7.  Suh M, Kolster R, Sarkar R, McCandliss B, Ghajar J. Deficits in predictive smooth pursuit after mild traumatic brain injury. Neuroscience Letters. 2006/06/19/ 2006;401(1):108-113. doi:https://doi.org/10.1016/j.neulet.2006.02.074

8.  Stuart S, Parrington L, Martini D, Peterka R, Chesnutt J, King L. The Measurement of Eye Movements in Mild Traumatic Brain Injury: A Structured Review of an Emerging Area. Review. Frontiers in Sports and Active Living. 2020-January-28 2020;2doi:10.3389/fspor.2020.00005

9.  Barnett BP, Singman EL. Vision Concerns After Mild Traumatic Brain Injury. Current Treatment Options in Neurology. 2015/01/27 2015;17(2):5. doi:10.1007/s11940-014-0329-y

10.  Machamer J, Temkin N, Dikmen S, et al. Symptom Frequency and Persistence in the First Year after Traumatic Brain Injury: A TRACK-TBI Study. J Neurotrauma. 2022;39(5-6):358-370. doi:10.1089/neu.2021.0348

11.  Kaae C, Cadigan K, Lai K, Theis J. Vestibulo-ocular dysfunction in mTBI: Utility of the VOMS for evaluation and management – A review. NeuroRehabilitation. 2022;50(3):279-296. doi:10.3233/NRE-228012

12.  Anzalone AJ, Blueitt D, Case T, et al. A Positive Vestibular/Ocular Motor Screening (VOMS) Is Associated With Increased Recovery Time After Sports-Related Concussion in Youth and Adolescent Athletes. Am J Sports Med. 2017;45(2):474-479. doi:10.1177/0363546516668624