Tal og statistik

Hvor mange personer får hjernerystelse i Danmark?

Hvert år får omtrent 20.000 danskere en hjernerystelse. Dette svarer til en incidentrate på ca. 308 pr. 100.000 indbyggere. Forekomsten er fundet fra en undersøgelse af dem, der har fået stillet diagnoserne ’Hjernerystelse’ (Diagnosekode S06.0) + ’Obs på grund mistanke om Hjernerystelse’ (Diagnosekode Z033D).

90 % af alle hovedtraumer er lette (hjernerystelse).⁴

Måden man tæller har stor betydning for antallet
Der er stor forskel på, hvilke metoder man bruger til at opgøre antallet med, og hvad man når frem til i forskellige lande. Man kan finde alt mellem 80 til 1.153 tilfælde pr. 100.000 indbyggere pr. år i almene befolkningsgrupper.^1-3 Nogle studier baserer sig på forskellige diagnosekriterier, kontrollerer for gentagne tilfælde, og bruger forskellige kriterier for at ekskludere data fra optællingen.

Inkluderede Institutioner
En væsentlig faktor er, hvor mange institutioner man inkluderer til rapportering af hjernerystelse. Danske studier har hidtil kun brugt hospitalsopgørelser, da det er vores primære kilde. Baseret på hospitalsopgørelser er de tre lande med de højeste incidensrater Saudi-Arabien (681 pr. 100.000), Afghanistan (673 pr. 100.000) og Slovenien (622 pr. 100.000).^4,5 Når man medtager andre institutioner end hospitalet, finder man betragteligt højere forekomst. Man kan finde eksempler på dette fra forskningsgrupper i New Zealand og Canada, hvor optællingen af tilfælde også omfatter data fra almen praksis, sportsinstitutioner, fritidsinstitutioner, plejehjem og en bred række offentlige registre. Her finder man en forekomst på 800-1.153 pr. 100.000 indbyggere.^2,6,7

Demografiske subgrupper
Hvis man udelukkende fokuserer på demografiske subgrupper, kan man også finde betydeligt variation i forekomst. I militæret får omkring 900 pr. 100.000 hjernerytslese⁸ samt at omkring 2.410 pr. 100.000 børn og unge der dyrker sport i USA får hjernerystelse.⁹ Disse demografiske subgrupper er samtidig højrisikogrupper for hjernerystelse og er derfor ikke repræsentative for en bred befolkningsgruppe.

Risikoen for hjernerystelse er højest for børn under fem år, unge voksne under 34 år og ældre over 65 år. Internationalt synes mænd at være i større risiko for at få hjernerystelse (og andre hovedtraumer) end kvinder, hvor forskellen mellem mænd og kvinder er svundet ind i Danmark gennem de seneste 20 år. Hovedårsagerne til hjernerystelsen i Danmark er særligt forbundet til aktiviteter i hjemmet (17%), legeaktiviteter (16%), og transportulykker (15%). Når man ser på tværs af studier og landegrænser er hjernerystelse oftest forbundet med trafikulykker, fald og sport.

Langt de fleste personer er i bedring få uger efter hjernerystelsen, og 70-85% forventes at være symptomfri 3-6 måneder efter.^10,11 Omvendt ender 15-35% af de hjernerystelses-ramte med at få længerevarende følger efter hjernerystelse,^10-13 hvilket har betydning for deres skole- og arbejdsliv, privatliv og livsindkomst.^10,14

Hjernerystelse medfører store samfundsøkonomiske omkostninger. Det anslås at de samlede årlige udgifter er på 11 mia. kroner, hvor indirekte tab som nedsat arbejdsevne udgør ca. 75 %.¹⁰

Et studie i New Zealand viser, at hjernerystelse kostede samfundet 3 gange så meget som moderate til svære hovedtraumer, fordi andelen af personer med hjernerystelse er så meget større.¹⁵

Særlige grupper i risiko for langvarigt sygefravær er personer i alderen 30-39 år, højtuddannede, etniske minoriteter og folk med andre somatiske sygdomme.¹⁰ Fem år efter hjernerystelsen har ramte personer 1,5 gang øget risiko for at stå uden ordinært arbejde og 2,5 gange øget risiko for permanent at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet sammenlignet med personer uden hjernerystelse. Risikoen for ikke at være i arbejde efter fem år er størst for personer med videregående uddannelse og omtrent dobbelt så stor sammenlignet med en rask kontrolgruppe.

1. Eggertsen PP, Cordsen P, Lauritsen J, Johnsen SP, Nielsen JF. Incidence and Prevalence of Concussion in Denmark from 1999-2018: A Nationwide Cohort Study. J Neurotrauma. 2024:994-1007. doi:https://doi.org/10.1089/neu.2024.0217
2. Langer L, Levy C, Bayley M. Increasing Incidence of Concussion: True Epidemic or Better Recognition? J Head Trauma Rehabil. 2020;35(1):60-66. doi:https://doi.org/10.1097/htr.0000000000000503
3. Cassidy JD, Carroll LJ, Peloso PM, Borg J, von Holst H, Holm L, Kraus J, Coronado VG. Incidence, risk factors and prevention of mild traumatic brain injury: results of the who collaborating centre task force on mild traumatic brain injury. J Rehabil Med. 2004;36(43):28-60. doi:https://doi.org/10.1080/16501960410023732
4. Yan J, Wang C, Sun B. Global, regional, and national burdens of traumatic brain injury from 1990 to 2021. Original Research. Frontiers in Public Health. 2025;Volume 13 – 2025doi: https://doi.org/10.3389/fpubh.2025.1556147
5. Wang Y. Global, regional, and national burdens of traumatic brain injury, spinal cord injury, and skull fracture and their attributable risk factors from 1990 to 2021: a systematic analysis of the global burden of disease study 2021. Original Research. Frontiers in Public Health. 2025;Volume 13 – 2025doi:https://doi.org/10.3389/fpubh.2025.1622693
6. Feigin VL, Theadom A, Barker-Collo S, Starkey NJ, McPherson K, Kahan M, Dowell A, Brown P, Parag V, Kydd R, Jones K, Jones A, Ameratunga S. Incidence of traumatic brain injury in New Zealand: a population-based study. Lancet Neurol. 2013;12(1):53-64. doi:https://doi.org/10.1016/s1474-4422(12)70262-4
7. Jones K, Theadom A, Starkey N, Zeng I, Ameratunga S, Barker-Collo S, Wilkinson-Meyers L, Ao BT, Henry N, McClean LA, Chua J, Haumaha L, Kahan M, Christey G, Hardaker N, et al. A population-based study of traumatic brain injury incidence and mechanisms in New Zealand: 2021–2022 compared with 2010–2011. The Lancet Regional Health – Western Pacific. 2026;67doi:https://doi.org/10.1016/j.lanwpc.2026.101797
8. Rona RJ, Jones M, Fear NT, Hull L, Murphy D, Machell L, Coker B, Iversen AC, Jones N, David AS, Greenberg N, Hotopf M, Wessely S. Mild traumatic brain injury in UK military personnel returning from Afghanistan and Iraq: cohort and cross-sectional analyses. J Head Trauma Rehabil. 2012;27(1):33-44. doi:https://doi.org/10.1097/HTR.0b013e318212f814
9. Bryan MA, Rowhani-Rahbar A, Comstock RD, Rivara F. Sports- and Recreation-Related Concussions in US Youth. Pediatrics. 2016;138(1)doi:https://doi.org/10.1542/peds.2015-4635
10. Sørensen AN, Rytter HM. Vidensrapport om let hovedtraumer, herunder hjernerystelse – Voksne, Fuld version. Dansk Center for Hjernerystelse, København. 2024:284.
11. Cancelliere C, Verville L, Stubbs JL, Yu H, Hincapié CA, Cassidy JD, Wong JJ, Shearer HM, Connell G, Southerst D, Howitt S, Guist B, Silverberg ND. Post-Concussion Symptoms and Disability in Adults with Mild Traumatic Brain Injury: A Systematic Review and Meta-Analysis. J Neurotrauma. 2023;40(11-12):1045-1059. doi:https://doi.org/10.1089/neu.2022.0185
12. Sørensen AN, Rytter HM. Vidensrapport om let hovedtraume, herunder hjernerystelse – Børn og unge, Fuld version. Dansk Center for Hjernerystelse, København. 2024:276.
13. Chadwick L, Sharma MJ, Madigan S, Callahan BL, Owen Yeates K. Classification Criteria and Rates of Persistent Postconcussive Symptoms in Children: A Systematic Review and Meta-Analysis. The Journal of Pediatrics. 2022;246:131-137.e2. doi:https://doi.org/10.1016/j.jpeds.2022.03.039
14. Rytter HM, Hjorthøj C, Graff HJ, Eplov LF, Nordentoft M, Benros ME, Erlangsen A, Madsen T. Traumatic brain injury and long-term associations with work, divorce and academic achievement. Preventive Medicine. 2024;185:108062. doi:https://doi.org/10.1016/j.ypmed.2024.108062
15. Braden Te A, Paul B, Martin T, Shanthi A, Suzanne B-C, Alice T, Kathryn M, Nicola S, Anthony D, Kelly J, Valery LF. Cost of traumatic brain injury in New Zealand. Neurology. 2014;83(18):1645-1652. doi:https://doi.org/10.1212/WNL.0000000000000933