Spring til indhold

Svimmelhed

  • Senest opdateret: 1. december 2025

Mange personer med hjernerystelse klager over svimmelhed og studier peger på, at op til 80% af personer med hjernerystelse kan opleve svimmelhed efter hjernerystelsen i den akutte og subakutte fase.1, 2

Om balance og svimmelhed

Vores balance styres og koordineres af hjernen, som får information om kroppens position med input fra tre systemer:
     1) Det vestibulære system (balancesystemet i det indre øre)
     2) Det visuelle system (relateret til synet)
     3) Det somato-sensoriske system (dvs. kroppens følesans)

Måden de tre systemer fungerer og arbejder sammen er afgørende for, om en person oplever svimmelhed eller ej. Hvis der er en dysfunktion i et af de tre systemer grundet hjernerystelse, kan den hjernerystelsesramte opleve svimmelhed eller påvirket balance.

Definition på svimmelhed
I dansk forskning taler man om svimmelhed som et overordnet begreb, mens det i engelsksproget forskning er opdelt i vertigo og svimmelhed. Vertigo betegner, når man oplever at omgivelserne eller man selv bevæger sig (uden at der er en egentlig bevægelse). Svimmelhed i engelsk forskning betegner ‘ørhed, snurren i hovedet eller balanceusikkerhed’. 

Årsager til svimmelhed


Årsagerne til svimmelhed efter hjernerystelse består af ”perifere årsager” og ”centrale årsager”, og der kan godt være flere årsager til, at en person med hjernerystelse oplever svimmelhed. De forskellige perifere årsager opdeles efter om skaden befinder sig i det vestibulære system, det okulomotoriske system eller i cervikale strukturer.

Perifære årsager: Skader på det vestibulære og okulomotoriske system

Slag mod hovedet kan påvirke strukturer i det indre øre eller balancenerven (nervus vestibularis).3 Dette kan medføre nogle af nedenstående tilstande:  

Dysfunktion af otolitorganerne
I det indre øre findes otolitorganerne: Utriculus og Sacculus. Utriculus opfatter horisontale bevægelser af hovedet; acceleration og deceleration, mens Sacculus registrerer vertikale bevægelser af hovedet i forhold til tyngdekraften. Otolitorganerne bidrager til det primære input til den vestibulo-spinale-refleks, og bidrager til inputtet til den vestibulo-okulære refleks (VOR). Ved dysfunktion af otholitorganerne kan der forekomme svimmelhed, idet ovenstående reflekser bliver påvirkede.4
 
Øresten
Øresten eller Benign Paroxysmal Positional Vertigo (BPPV) er generelt den hyppigste årsag til svimmelhed. Forskning tyder på, at forekomsten af øresten efter hjernerystelse blandt voksne er omkring 15%, og at risikoen for at udvikle øresten vokser med alderen. Øresten er kalciumkarbonatkrystaller (otolitter), der løsriver sig fra Utriculus og Sacculus og lægger sig i en af buegangene i det indre øre. Buegangene udgør ligevægtsorganet, og giver signal til hjernen om kroppens position og bevægelse, herunder til den vestibulo-okulære refleks (VOR).3
 
Væskeophobning i det indre øre efter et traume 
Denne type af svimmelhed opstår grundet dysregulation af væsken i labyrinten (buegangene og vestibulum). Symptomerne kan være voldsomme med svimmelhed, kvalme, opkast, ændringer af hørelsen og nedsat balance.3 

Visuelt betinget svimmelhed
Svimmelhed kan opstå som følge af okulomotoriske dysfunktion, eller som følge af dysfunktionen af den vestibulo-okulomotoriske refleks, som er med til at stabilisere og fastholde et skarpt syn hos personer i bevægelse.5

Skader på cervikale strukturer
Svimmelhed, der skyldes problemer i nakken er en omdiskuteret diagnose. Efter en hjernerystelse, især ved piskesmældsskade, kan muskler og led i nakken blive påvirket og dermed føre til svimmelhed.6
 

Centrale årsager til svimmelhed efter hjernerystelse

Vestibulær migræne
Ved vestibulær migræne kan der opstå svimmelhed i forbindelse med migræneanfald. Ved eksplosioner og slag, der fører til hjernerystelse, ses en forekomst på mellem 41-59% af vestibulær migræne.3 
 
Skade på den hvide substans
Cerebellum, de centrale vestibulære kerner eller centrale vestibulære veje, kan blive påvirket som følge af et stræk på nervevævet i forbindelse med en hjernerystelse. Det kan medføre svimmelhed og nedsat balance.3 
 
Kronisk, funktionel svimmelhed
Kronisk, funktionel svimmelhed (på engelsk Persistent postural-perceptual dizziness (PPPD) menes at stå bag 8-10% af svimmelhedstilfælde og balanceforstyrrelser i den generelle befolkning.3,7 Sygdomsmekanismen bag er ikke klarlagt, men visuel bevægelsesfølsomhed (Visual Motion Sensitivity) er et centralt symptom, som defineres som en ubalance i forarbejdningen af sanseindtryk i hjernen, hvorved balancen primært bliver opretholdt på baggrund af visuelle input.3
 
 

Undersøgelse af svimmelhed

Svimmelhed kan være kompliceret at udrede hos personer med hjernerystelse, da der ofte er mange faktorer at tage højde for. Undersøgelse af årsagerne foregår ofte ved at sammenholde symptomer og historik med screeningsfund og viden om symptompræsentation blandt de forskellige kendte årsager, der er til svimmelhed efter hjernerystelse.

Undersøgelsesredskab

Vestibulær Okulomotorisk Screening (VOMS)
I den fysioterapeutiske retningslinje for behandling af hjernerystelse anbefales screeningsredskabet VOMS, som er validt til at identificere vestibulære og okulomotoriske vanskeligheder hos personer med hjernerystelse.3,8

VOMS består af 5 undersøgelser:

–  Øjnene følgebevægelser
–  Øjnenes springbevægelser
–  Øjnenes konvergensnærpunkt
–  Vestibulær/okulær refleks
–  Visuel bevægelsesfølsomhed

Tests til undersøgelse af forskellige sygdomsmekanismer

Test for dysfunktion af Otholitorganerne
Ved dysfunktion af Otholitorganerne klager patienten typisk over svimmelhed ved ændring af gangtempo eller tyngdekraft-reaktion. Vestibular-evoked myogenic potential test (VEMP) kan benyttes til at undersøge dysfunktion af, Otholitorganerne.3

Test for øresten
Kalorimetrist test bliver anset som gold standard inden for undersøgelse af øresten. Øresten bliver diagnosticeret ved Dix-Hallpike test (for posteriore og anteriore buegange) og Supine Roll-test (for laterale buegange).3

Test for væske i det indre øre efter et traume
Ved mistanke undersøger man ved elektroencefalografi (EEG). Men målemetoden er usikker, og de diagnostiske kriterier er derfor usikre.(3)

Undersøgelse for visuelt betinget svimmelhed
Visuelt betinget svimmelhed ser man ofte ved skærmarbejde, bilkørsel eller situationer med mange visuelle stimuli. VOMS kan benyttes til værktøj til undersøgelse af dette.

Undersøgelse for cervikalt betinget svimmelhed
Symptomer på nakke traume, ud over svimmelhed, er ofte hovedpine, øget træthed, svie og smerter i nakkemusklerne samt andre nakkerelaterede klager.6

Undersøgelse for vestibulær migræne
De diagnostiske kriterier for vestibulær migræne er:

–  Mindst 5 episoder med vestibulære symptomer af moderat til svær intensitet, 5 min. til 72 timers varighed.
–  Tidligere eller nuværende sygehistorie med migræne.
–  En eller flere af følgende migrænesymptomer: Migrænehovedpine, foto- eller fonofobi eller visuel aura.
–  Ingen bedre symptomforklaring via differentialdiagnoser.9

Undersøgelse for kronisk, funktionel svimmelhed
De diagnostiske kriterier er ifølge ICD-11:

–  Vedvarende symptomer i 3 måneder eller længere.
–  Symptomer med varierende styrke er tilstede de fleste dage. Pludselig opblussen af symptomer kan forekomme spontant eller ved en pludselig bevægelse.
–  Symptomforværring i stående stilling, under bevægelse eller ved kompleks visuel. Tilstanden forekommer typisk efter akut eller episodisk vestibulære eller balancerelaterede problemer.
–  Symptomerne kan optræde med mellemrum til at begynde med for senere at fremtræde i et mønster.

Behandling af svimmelhed

Årsagen til svimmelheden bør blive udredt så vidt muligt, og behandlingen af personer med svimmelhed eller følelsen af ubalance efter hjernerystelse skal ske på baggrund af symptomer og ikke udelukkende af diagnosen.

Flere faggrupper kan alt efter årsagen behandle svimmelhed. Ofte er en tværfaglig indsats nødvendig, fordi der er en påvirkning af flere systemer.

Ikke-medicinsk behandling

Følgende ikke-medicinsk behandlingsindsatser kan blive tilbudt ved symptomer på svimmelhed i forbindelse med hjernerystelse:

–  Vestibulær rehabilitering har til formål at reducere svimmelhed og visuelle symptomer, samt at øge balance, gangfunktion og aktivitetsniveau. Et RCT-studier viser effekt af vestibulær rehabilitering til behandling af svimmelhed efter hjernerystelse på henholdsvis hurtigere tilbagevenden til sport.3
–  Ved øresten benyttes Epleys manøvre, Yacovino-Hain manøvre eller Barbeque-roll afhængig af, hvilken buegang, der er afficeret.5,6 Det er usikkert, hvorvidt disse manøvrer kombineret med vestibulær rehabilitering har yderligere effekt på svimmelhed.
–  Optometrisk træning for synsrelateret svimmelhed foregår ofte hos neurooptometrist eller fysioterapeut.
–  Manuel behandling af nakkemuskulatur. Hvis årsagen til svimmelhed skyldes stivhed i nakkemuskulaturen, kan manuel behandling potentielt set hjælpe.11

Anbefalinger for fysioterapeutisk behandling kan ses i Fysioterapeutisk retningslinje for behandling af hjernerystelse.

Evidens og kliniske anbefalinger vedr. vestibulær træning for personer med fortsatte vestibulære symptomer efter hjernerystelse kan ses i den Nationale kliniske retningslinje for non-farmakologisk behandling af længerevarende symptomer efter hjernerystelse

Alternativ behandling

Der er alternative behandlere, der behandler svimmelhed efter hjernerystelse. Men det er indtil videre uvist, hvorvidt disse tilgange virker, eftersom der endnu ikke er evidens for alternativ behandling af svimmelhed efter hjernerystelse. 

Kilder

  1. Lau BC, Kontos AP, Collins MW, Mucha A, Lovell MR. Which On-field Signs/Symptoms Predict Protracted Recovery From Sport-Related Concussion Among High School Football Players? Am J Sports Med. november 2011;39(11):2311–8.

  2. Merritt VC, Rabinowitz AR, Arnett PA. Injury-related predictors of symptom severity following sports-related concussion. Journal of Clinical and Experimental Neuropsychology. 16. marts 2015;37(3):265–75.

  3. Vestibular dysfunction and concussion. I: Handbook of Clinical Neurology [Internet]. Elsevier; 2018 [henvist 13. november 2025]. s. 135–44. Tilgængelig hos: https://linkinghub.elsevier.com/retrieve/pii/B9780444639547000148

  4. Smærup M. Udredning og behandling af vestibulær dysfunktion. Udredning og behandling af vestibulær dysfunktion [Internet]. Fysioterapeuten 2017(4). Tilgængelig hos: chrome-extension://efaidnbmnnnibpcajpcglclefindmkaj/https://www.fysio.dk/globalassets/documents/fysioterapeuten/2017/4/nr.-4/udredning-og-behandling-af-vestibular-dysfunktion.pdf

  5. Kaae C, Cadigan K, Lai K, Theis J. Vestibulo-ocular dysfunction in mTBI: Utility of the VOMS for evaluation and management – A review. Theis J, redaktør. NRE. 10. maj 2022;50(3):279–96.

  6. Morin M, Langevin P, Fait P. Cervical Spine Involvement in Mild Traumatic Brain Injury: A Review. Journal of Sports Medicine. 2016;2016:1–20.

  7. Saied M. Diagnostik og behandling af funktionel svimmelhed i henhold til de nye ICD-11-kriterier. Diagnostik og behandling af funktionel svimmelhed i henhold til de nye ICD-11-kriterier [Internet]. 11. nov. 2019. Tilgængelig hos: https://ugeskriftet.dk/videnskab/diagnostik-og-behandling-af-funktionel-svimmelhed-i-henhold-til-de-nye-icd-11-kriterier

  8. Pedersen L. Fysioterapeutisk retningslinje for behandling af hjernerystelse. Fysioterapeutisk undersøgelse og behandling efter hjernerystelse [Internet]. 2021. Tilgængelig hos: https://dcfh.dk/vaerktoejer-til-behandling-af-hjernerystelse/fysioterapeutisk-retningslinje/

  9. Lempert T, Olesen J, Furman J, Waterston J, Seemungal B, Carey J, m.fl. Vestibular migraine: Diagnostic criteria. VES. 1. november 2012;22(4):167–72.