- Senest opdateret: 1. december 2025
Hvad er visuelle symptomer?
Det er oplagt, at synet kan være påvirket efter hjernerystelse, da synets funktioner er repræsenteret i en stor del af hjernen.1–4 Visuelle forstyrrelser efter hjernerystelse kræver specialiseret viden at identificere.5
Visuelle symptomer opstår typisk umiddelbart efter hjernerystelsen og kan opstå, når man genoptager visuelt krævende rutiner fra hverdagen, fx læsning, skærmarbejde eller andre situationer med mange visuelle stimuli.1,6 Her kan man opleve hovedpine, nedsat synskomfort, sløret syn (fx ved læsning), eller at man skal læse det samme mange gange.7 Yderligere kan man opleve lysoverfølsomhed, balanceudfordringer, påvirket dybdeopfattelse og ubehag i miljøer med mange visuelle stimuli. 8–10
Årsager til visuelle symptomer
Årsagerne til visuelle symptomer bliver ikke altid undersøgt og symptomerne kan komme af flere udslagsgivende faktorer.2,5,11 Det er vigtigt, at en undersøgelse af synet ikke kun fokuserer på udmålingen af brillestyrker, men også at en fagperson undersøger de forskellige synsfunktioner.
Akkommodations dysfunktion
Akkommodations dysfunktion er en forstyrrelse af linsens evne til at stille skarpt eller slappe af, hvilket kan betyde, at objekter fremstår sløret. Akkommodations dysfunktion kan opstå ved hjernerystelse og i en metaanalyse af svag metodologisk kvalitet estimeres, at op til 43.2 % af mennesker med hjernerystelse har akkommodations dysfunktion.2–12 Det formodes, at akkommodations dysfunktion efter hjernerystelse skyldes, at traumet forstyrrer komplekse neurale forbindelser og hjernestrukturer, som styrer øjnenes evne til at fokusere på nære objekter.13
Man skal være opmærksom på, at personer over 40 år oplever en naturlig aldersrelateret forværring af akkommodationen (presbyopi), som med alderen påvirker evnen til at stille skarpt på nært hold. Behovet for læsebrille opstår derfor naturligt.6
Vergens dysfunktion
Vergens dysfunktion omfatter forskellige forstyrrelser af øjnenes evne til at dreje indad og ligeledes til at dreje udad. Symptomerne kan vise sig som hovedpine, problemer med at fokusere, dobbeltsyn ved nærarbejde og på afstand.12 Vergens dysfunktion kan opstå ved hjernerystelse, og i den førnævnte metaanalyse estimeres det, at op til 37,2 pct. af personer med hjernerystelse har vergens dysfunktion.2 I et dansk studie fandt man, at 20,4 pct. af personer med længerevarende symptomer efter hjernerystelse havde symptomatisk konvergens dysfunktion.14
Sakkadisk dysfunktion
Sakkader kaldes også for springbevægelser og betegner øjnenes evne til at skifte blikretning og springe fra et objekt til et andet. Sakkadisk dysfunktion er fx udfordringer med at bevæge blikket fra objekt til objekt, herunder påvirket hastighed og manglende præcision af øjenbevægelserne. En konsekvens kan være langsom læsning, eller at linjer springes over.12
Pursuite dysfunktion
Pursuitebevægelser også kaldet følgebevægelser, beskriver øjnenes evne til følge og holde blikket på et objekt i bevægelse. Dysfunktion af pursuitebevægelser efter hjernerystelse kan påvirke øjnenes evne til at følge et objekt.15,16 Symptomer kan her være dobbeltsyn og sløret syn.17
Lysoverfølsomhed
Nogle personer kan efter hjernerystelse opleve lysoverfølsomhed, hvilket kan være en udfordring udendørs og indendørs.18 De underliggende mekanismer, som fører til lysoverfølsomhed efter hjernerystelse, er endnu ikke kortlagt, og litteraturen på området er sparsom. Lysoverfølsomhed kan være forbundet med smerte.19
Dysfunktion af den vestibulo-okulære refleks
Den vestibulo-okulære refleks er med til at stabilisere og fastholde et skarpt syn hos personer i bevægelse.19 Personer med en dysfunktionel refleks efter hjernerystelse kan opleve kvalme og svimmelhed samt læse- og balancevanskeligheder.20
Undersøgelse af visuelle
forstyrrelser og symptomer
Visuelle forstyrrelser kræver de rette metoder og redskaber at identificere. Symptomer forbundet med visuelle forstyrrelser optræder forskelligt fra person til person, og kan let forveksles med andre årsager.6 Dette gør forstyrrelserne svære at diagnosticere og afhjælpe alene ud fra patientrapportering.5,11 Visuelle forstyrrelser bør derfor undersøges ved hjælp af subjektive og objektive undersøgelser.
Subjektive målinger
Klinisk interview / anamneseoptag
Der kan spørges ind til visuelle symptomer ved det indledende anamneseoptag. Dette kan være som en del af en specifik undersøgelse af synet, eller som del af enhver anden undersøgelse af en person med hjernerystelse og længerevarende symptomer.
Spørgeskema
Et spørgeskema kan bruges til systematisk at undersøge et afgrænset sæt af symptomer. Der findes i skrivende stund ikke et valideret spørgeskema til afdækning af visuelle symptomer efter hjernerystelse. Convergence Insufficiency Symptoms Survey (CISS) er et skema med 15 spørgsmål til at måle ændringer i symptomer før og efter et synstræningsforløb for personer med konvergensinsufficiens.21,22 Et studie fra 2019 fastslår dog, at CISS ikke kan bruges som selvstændigt screeningsredskab for personer med hjernerystelse og konvergensinsufficiens, men at det kan indgå som en del af udredningen.23
Dansk Center for Hjernerystelse (DCFH) er sammen med IT-Universitetet, Københavns Universitet og 5 optometriklinikker i gang med at udvikle og validere et dansk spørgeskema til afdækning af visuelle symptomer efter hjernerystelse. Spørgeskemaet skal kunne identificere personer med visuelle symptomer efter hjernerystelse og dermed føre til hurtigere opsporing og korrekt behandling. (Se Screeningsværktøj til måling af visuelle symptomer hos hjernerystelsesramte).
Objektive målinger
Akkommodation
Øjnenes maksimale evne til at akkommodere (stille skarpt tæt på) kan måles via et objekt, som langsomt føres mod personens øjne. Når personen erkender, at objektet begynder at ”sløre”, noteres afstanden fra objektet til øjnene. Akkommodation kan både måles med begge øjne samtidigt og med et øje af gangen.12
Vergens
Øjnenes maksimale evne til at konvergere (dreje indad) kan måles via et objekt, som langsomt føres mod personens øjne. Når personen erkender, at objektet står dobbelt, noteres afstanden fra objektet til øjnene (konvergensnærpunkt). Denne måling foretages med begge øjne samtidigt.12
Sakkadebevægelser
Sakkadebevægelser også kaldet springbevægelser, undersøges ved at klinikeren i en meters afstand holder to objekter op foran personen (f.eks. højre og venstre pegefinger) med omkring 80 cm mellem objekterne. Her skal personen skiftevis se på højre og venstre objekt. Under udførslen undersøges og observeres hastighed og præcision af sakkadebevægelserne. Undersøgelsen kan foretages horisontalt og vertikalt.24
Pursuitebevægelser
Pursuitebevægelser også kaldet følgebevægelser, undersøges ved at klinikeren holder et objekt op foran personen i omkring en meters afstand. Personen skal følge objektet med øjnene 40 cm til højre fra den visuelle midtlinje og tilbage, og derefter gentages dette til venstre. Pursuitebevægelsen kan undersøges vertikalt ved at føre objektet 40 cm op over den visuelle midtlinje, og kan gentages nedad. Ved både horisontale og vertikale undersøgelser observeres hastigheden, præcisionen og om følgebevægelserne er jævne.24
Vestibular Oculo-Motor Screening (VOMS)
VOMS er et screeningsredskab til at identificere vestibulære forstyrrelser samt forstyrrelser i øjenbevægelser hos personer med hjernerystelse.24 VOMS består af 5 dele og undersøger følgende komponenter:
– Pursuitebevægelser
– Sakkadebevægelser
– Konvergensnærpunkt
– Vestibulær okulomotorisk refleks
– Visual Motion Sensitivity
VOMS findes også som en kortere modificeret version (mVOMS), som har vist at have samme diagnostiske præcision som VOMS.25
Lysoverfølsomhed
Der er ingen valideret metode til at undersøge lysoverfølsomhed, og der forskes fortsat i årsager til lysoverfølsomhed. Undersøgelsen baseres oftest på oplevede symptomer, og afprøvning af filterglas med forskellige farve og farveprocent.
Behandling af visuelle symptomer
Der er begrænset evidens for behandling af visuelle forstyrrelser efter hjernerystelse. Flere nationale og internationale forskningsprojekter er dog i gang med at undersøge effekten af synstræning og behandling.
Synstræning
Synstræning kan overvejes til behandling af vergens dysfunktion og akkommodations dysfunktion.
De få ukontrollerede interventionsstudier og retrospektive studier på området peger på positive effekter ved synstræning.26-29 Evidensgrundlaget for synstræning hos personer med hjernerystelse er stadig sparsomt, der begynder dog at komme veludførte kontrollerede interventionsstudier på området. Den national kliniske retningslinje for nonfarmakologisk behandling af længerevarende symptomer efter hjernerystelse (NKR) angiver, at det er god praksis at tilbyde synstræning (svageste anbefaling baseret på konsensus).30 Anbefalingen skyldes, at eksperterfaring og ovennævnte studier peger på, at der overvejende er fordele ved synstræning, selvom evidensgrundlaget for indsatsen er beskedent. Synstræning i NKRs anbefaling inkluderer øjenbevægelser og akkommodation.31
Kompenserende hjælpemidler
På samme vis som hos baggrundsbefolkningen og andre patientgrupper kan man overveje indsatser med kompenserende hjælpemidler i form af forskellige typer af briller. Dokumentationen er primært baseret på konsensus og tager således udgangspunkt i eksperterfaring. Rationalet for indsatserne beror på, at kompensatoriske hjælpemidler kan ydes på lige fod til personer med hjernerystelse som personer uden hjernerystelse med forventning om en lignende effekt.
Filterbrille imod lysoverfølsomhed
Ved lysoverfølsomhed kan der afprøves filterbriller, hvor filteret dæmper lysintensiviteten, hvilket kan lindre symptomer. Den sparsomme forskning giver ikke et entydigt billede af behandlingseffekt med filterbriller.31 Det er fortsat uvist, om filterbrillerne forlænger perioden med lysoverfølsomhed eller ej. Indsatsen bør derfor udføres efter et behandlingsprincip om ’mindst mulig dosis’, hvor glasset er tonet med mindst mulig farveprocent og brugen af brillen gradvist nedtrappes over tid.32 Dette efterstræbes for at undgå en forsinkelse af den eventuelle spontane remission, samt at imødegå gradvis eksponering over tid 31,32
Brydningsfejl
Man kan med fordel gennemføre en synsprøve hos en optiker for at kontrollere, om man har behov for briller, (eller korrektion af nuværende briller). Undersøgelsen er vigtig, da selv små ukorrigerede brydningsfejl kan give synsgener efter påvirkning af hjernen.12 Sammenhængen mellem visuelle symptomer og brydningsfejl specifikt relateret til hjernerystelse er dog ikke velundersøgt. Et lille pilotstudie fandt, at halvdelen af deltagerne oplevede en reduktion af deres visuelle symptomer ved opgaver udført tæt på øjnene efter at have modtaget en korrektion af deres brydningsfejl.33 En person med ukorrigerede brydningsfejl og hjernerystelse forventes dog mindst at have samme effekt ved korrektion, som en person uden hjernerystelse.
Prismebriller imod vergensdysfunktion
En prismebrille kan benyttes som behandling hos personer med hjernerystelse og vergensdysfunktion.31 Dette er på samme vis, som at indsatsen kan udføres hos personer, som ikke har været udsat for hjernerystelse, men har vergensdysfunktion.12 Man har endnu ikke undersøgt effekten af prismekorrektion i kontrollerede interventionsstudier hos personer med hjernerystelse.
Læsebrille
En læsebrille kan benyttes ved udfordringer med akkommodation og nedsat evne til at akkommodere (akkommodativ dysfunktion), hos personer uden hjernerystelse.12 Derfor formoder man, at denne behandling også kan benyttes til personer med hjernerystelse og nedsat akkommodation, hvilket understøttes af klinisk praksis.
Alternativ behandling
Nogle patienter benytter sig af alternative behandlingsformer, som inkluderer osteopati, akupunktursessioner, yoga, kosttilskud, grovmotorisk træning og træning af de primitive reflekser. Effekten af disse behandlingsformer efter hjernerystelse er endnu ikke kortlagt. Det kan derfor heller ikke afvises, at de kan have en positiv effekt på den enkelte persons samlede symptombyrde, herunder visuelle forstyrrelser.
Visuelle forstyrrelser som følge af hjernerystelse behandles ved hjælp af ikke-medicinske tiltag. Er der behov for medicinsk behandling, skal man konsultere en læge.
1. Santo, A. L., Race, M. L. & Teel, E. F. Near Point of Convergence Deficits and Treatment Following Concussion: A Systematic Review. Journal of Sport Rehabilitation 29, 1179–1193 (2020).
2. Merezhinskaya, N. et al. Visual Deficits and Dysfunctions Associated with Traumatic Brain Injury: A Systematic Review and Meta-analysis. Optom Vis Sci 96, 542–555 (2019).
3. Goldman-Rakic, P. S. & Rakic, P. Preface: Cerebral Cortex Has Come of Age. Cerebral Cortex 1, 1–1 (1991).
4. Antoniades, C. et al. An internationally standardised antisaccade protocol. Vision Research 84, 1–5 (2013).
5. Mayer, A. R. et al. Neurosensory Deficits Vary as a Function of Point of Care in Pediatric Mild Traumatic Brain Injury. Journal of Neurotrauma 35, 1178–1184 (2018).
6. Singman, E. & Quaid, P. Vision Disorders in Mild Traumatic Brain Injury. in Neurosensory Disorders in Mild Traumatic Brain Injury 223–244 (Elsevier, 2019). doi:10.1016/B978-0-12-812344-7.00015-7.
7. Master, C. L. et al. Vision Diagnoses Are Common After Concussion in Adolescents. Clin Pediatr (Phila) 55, 260–267 (2016).
8. Capó-Aponte, J. E., Urosevich, T. G., Temme, L. A., Tarbett, A. K. & Sanghera, N. K. Visual Dysfunctions and Symptoms During the Subacute Stage of Blast-Induced Mild Traumatic Brain Injury. Military Medicine 177, 804–813 (2012).
9. Ciuffreda, K. J. et al. Occurrence of oculomotor dysfunctions in acquired brain injury: A retrospective analysis. Optometry – Journal of the American Optometric Association 78, 155–161 (2007).
10. Harmon, K. G. et al. American Medical Society for Sports Medicine position statement on concussion in sport. Br J Sports Med 53, 213–225 (2019).
11. Singman, E. L. Automating the assessment of visual dysfunction after traumatic brain injury. Med Instrum 1, 3 (2013).
12. Scheiman, M. & Wick, B. Clinical Management of Binocular Vision: Heterophoric, Accommdative, and Eye Movement Disorder. (Wolters Kluwer, 2019).
13. Almutairi, N. M. Visual Dysfunctions in Mild Traumatic Brain Injury: A Focus on Accommodative System Impairments. Life 15, 744 (2025).
14. Nisted, I. et al. Convergence insufficiency in patients with post-concussion syndrome is accompanied by a higher symptom load: a cross-sectional study. Brain Injury 38, 645–651 (2024).
15. Suh, M., Kolster, R., Sarkar, R., McCandliss, B. & Ghajar, J. Deficits in predictive smooth pursuit after mild traumatic brain injury. Neuroscience Letters 401, 108–113 (2006).
16. Stuart, S. et al. The Measurement of Eye Movements in Mild Traumatic Brain Injury: A Structured Review of an Emerging Area. Front. Sports Act. Living 2, 5 (2020).
17. B.p, B. & E.l, S. Vision Concerns After Mild Traumatic Brain Injury. Current Treatment Options in Neurology 17, (2015).
18. Machamer, J. et al. Symptom Frequency and Persistence in the First Year after Traumatic Brain Injury: A TRACK-TBI Study. Journal of Neurotrauma 39, 358–370 (2022).
19. Kaae, C., Cadigan, K., Lai, K. & Theis, J. Vestibulo-ocular dysfunction in mTBI: Utility of the VOMS for evaluation and management – A review. NRE 50, 279–296 (2022).
20. Anzalone, A. J. et al. A Positive Vestibular/Ocular Motor Screening (VOMS) Is Associated With Increased Recovery Time After Sports-Related Concussion in Youth and Adolescent Athletes. Am J Sports Med 45, 474–479 (2017).
21. Borsting, E. J. et al. Validity and Reliability of the Revised Convergence Insufficiency Symptom Survey in Children Aged 9 to 18 Years: Optometry and Vision Science 80, 832–838 (2003).
22. Rouse, M. et al. Validity of the Convergence Insufficiency Symptom Survey: A Confirmatory Study. Optometry and Vision Science 86, 357–363 (2009).
23. Trbovich, A. M., Sherry, N. K., Henley, J., Emami, K. & Kontos, A. P. The utility of the Convergence Insufficiency Symptom Survey (CISS) post-concussion. Brain Injury 33, 1545–1551 (2019).
24. Mucha, A. et al. A Brief Vestibular/Ocular Motor Screening (VOMS) Assessment to Evaluate Concussions: Preliminary Findings. Am J Sports Med 42, 2479–2486 (2014).
25. Ferris, L. M. et al. Optimizing VOMS for identifying acute concussion in collegiate athletes: Findings from the NCAA-DoD CARE consortium. Vision Research 200, 108081 (2022).
26. Thiagarajan, P. & Ciuffreda, K. J. Effect of oculomotor rehabilitation on accommodative responsivity in mild traumatic brain injury. J Rehabil Res Dev 51, 175–192 (2014).
27. Thiagarajan, P. & Ciuffreda, K. J. Effect of oculomotor rehabilitation on vergence responsivity in mild traumatic brain injury. J Rehabil Res Dev 50, 1223–1240 (2013).
28. Alvarez, T. L. et al. CONCUSS randomised clinical trial of vergence/accommodative therapy for concussion-related symptomatic convergence insufficiency. Br J Sports Med bjsports-2025-109807 (2025) doi:10.1136/bjsports-2025-109807.
29. Gallaway, M., Scheiman, M. & Mitchell, G. L. Vision Therapy for Post-Concussion Vision Disorders. Optom Vis Sci 94, 68–73 (2017).
30. Rytter, H. M. et al. Nonpharmacological Treatment of Persistent Postconcussion Symptoms in Adults: A Systematic Review and Meta-analysis and Guideline Recommendation. JAMA Netw Open 4, e2132221 (2021).
31. Barton, J. J. S. & Ranalli, P. J. Vision therapy: Occlusion, prisms, filters, and vestibular exercises for mild traumatic brain injury. Survey of Ophthalmology 66, 346–353 (2021).
32. Truong, J. Q., Ciuffreda, K. J., Han, M. H. E. & Suchoff, I. B. Photosensitivity in mild traumatic brain injury (mTBI): A retrospective analysis. Brain Injury 28, 1283–1287 (2014).
33. J, J., C, N. de B., G, O. S. & T, P. The effect of spectacle treatment in patients with mild traumatic brain injury: a pilot study. Clinical & experimental optometry 100, (2017).