Dansk Center for Hjernerystelse har tilføjet en stribe nye studier til vores oversigt over dansk forskning i lette hovedtraumer (såsom hjernerystelse). Vi opdaterer løbende oversigten og sætter pris på at få besked på kontakt@dcfh.dk, hvis nogen opdager vigtige mangler. Forskningsoversigten er søgbar og ligger her: Forskningsoversigten – Dansk Center for Hjernerystelse
Vi har netop tilføjet en stribe nye studier:
Et dansk studie fra 2025 kortlægger oplevelser om at vende tilbage til arbejde på baggrund af kvalitative interviews med 7 voksne med langvarige symptomer efter hjernerystelse. Undersøgelsen understreger behovet for mere struktureret og anerkendende støtte i rehabiliteringen. Deltagerne lagde særligt vægt på anerkendelse og forståelse fra andre, og vurderede at livskvalitet hænger tæt sammen med tilbagevenden til arbejde. De fortalte om pres og skyldfølelse overfor deres familier knyttet til et dilemma mellem at have begrænset arbejdsevne og deres ønske om at arbejde. De oplevede manglende vejledning fra sundhedsvæsenet og tilfældig støtte fra diverse aktører. Derudover oplevede de ensomhed som følge af deres manglende evne til at være omkring andre mennesker. https://doi.org/10.1007/s10926-025-10305-3
En dansk undersøgelse fra 2025 har set på, hvor ofte der forekommer hjernerystelser i ungdomshåndbold, og hvad spillerne gør bagefter. Undersøgelsen har fulgt næsten 1.000 håndboldspillere i alderen 11–17 år gennem en hel sæson og viser, at der skete omkring én hjernerystelse for hver 1.250 timers spil – altså cirka 0,8 per 1.000 spilletimer. Risikoen steg med alderen, og der var ingen forskel mellem drenge og piger. De fleste spillere oplevede typiske symptomer efterfølgende, såsom hovedpine (96 %). Alligevel fortsatte 49% med at spille umiddelbart efter episoden, hvoraf 96% selv tog beslutningen om at fortsætte med at spille. Kun hver femte søgte lægehjælp. Omkring en fjerdedel af spillerne måtte blive hjemme fra skole eller træning i mindst 1 dag efter hjernerystelsen. Hjernerystelser er dermed relativt hyppige blandt unge håndboldspillere i Danmark, særligt i de ældre aldersgrupper. Alligevel fortsætter mange med at spille uden at blive vurderet, på trods af internationale anbefalinger om at udgå ved mistanke om hjernerystelse.
https://doi.org/10.2519/jospt.2025.13399
Et dansk randomiseret kontrolleret interventionsstudie fra 2025 har undersøgt effekten af hypnose overfor anden behandling (mindfulness eller hypnoseterapi). Studiet fastslår, at hypnoseterapi ikke gav nogen signifikant fordel i forhold til mindfulness eller sædvanlig behandling med hensyn til tilknytning til arbejdsmarkedet, kognition eller familiefunktion. Dog viste deltagerne i hypnosegruppen forbedret social funktion ved 6-måneders opfølgningen sammenlignet med sædvanlig behandling. I alt deltog 87 personer i alderen 18-62 år. Deltagerne var enten personer med hjernerystelse eller sværere hovedtraume eller apopleksi-patienter. De blev delt i tre grupper afhængig af type behandling: Hypnoseterapi, mindfulness gruppeterapi eller sædvanlig behandling på rehabiliteringscentret Remstruplund i Silkeborg. De to grupper som modtog hypnoseterapi og mindfulness fik også den ‘sædvanlige behandling’, som bestod af arbejdsrettede indsatser, konsultationer med socialrådgiver eller neuropsykolog, deltagelse i støttegrupper og mindfulness træning.
EJCEM_06_2_2025.pdf
