Praktiserende læger betragter langvarige følger efter en hjernerystelse som en gordisk knude. Lægerne vil gerne hjælpe deres patienter, men mange sager ender uforløste, selvom lægen gør sit bedste. Det kan gå særligt udover kvindelige patienter, viser ny dansk forskning.
Manglende retningslinjer, begrænsede henvisningsmuligheder og fraværet af biomedicinsk evidens skaber betydelige barrierer for en effektiv behandling i det danske sundhedsvæsen. Det fastslår et nyt forskningsstudie lavet af Dansk Center for Hjernerystelse i samarbejde med Københavns og Syddansk Universitet, som er publiceret i forskningstidsskriftet BMC Primary Care i maj 2026.
https://doi.org/10.1186/s12875-026-03331-4
Studiet undersøger lægers oplevelser er baseret på dybdegående interviews med praktiserende læger. Her er et par uddrag af lægernes udsagn:
Børnene flytter hjemmefra. Så kommer kvinden med symptomer, der ikke kan diagnosticeres. Og jeg tror, der kan være noget psykologisk, der påvirker dem.
Vi modtager så mange vejledninger, og de er så lange. Det fungerer ikke at forvente, at almen praksis kan forstå og orientere sig i 97.000 forskellige retningslinjer.
Det er alt for svært at få patienter henvist til praktiserende neurologer, hovedpineklinikker og smerteklinikker.
Der er intet samarbejde. Man vil ikke have de her patienter. [Hospitalerne] har ikke kapacitet til dem. Så jeg får bare en henvisning afvist, hvis jeg sender den.
Samlet peger studiet på tre hovedproblemer:
- Der er diagnostisk usikkerhed og skepsis: Symptomer på hjernerystelse kan sjældent måles med objektive værktøjer, og der opstår frustration og skepsis. Dette går særligt ud over kvindelige patienter – hvor læger tilskriver deres symptomer psykologiske eller personlighedsmæssige faktorer.
- Der mangler klare kommandoveje gennem sundhedsvæsenet: Læger oplever at være den ”sidste instans” for en patientgruppe, der afvises på hospitalerne.
- Der er behov for mere viden: Selvom der findes nationale og internationale retningslinjer, føler praktiserende læger sig ikke klædt på med nyeste viden om hjernerystelse som følge af for stort arbejdspres og manglende målrettet information.
Trods disse problemer viser studiet også, at de praktiserende læger stræber efter at møde deres patienter med tillid og åbenhed.
– Praktiserende læger har en central rolle som koordinatorer for patienter med længerevarende følger efter hjernerystelse, men vi har haft begrænset viden om de problemer, lægerne møder til hverdag. Forskningen tydeliggør, at vi der mangler viden i klinisk praksis. Hvis vi skal sikre en ligeværdig behandling – uanset køn eller bopæl – er vi nødt til at støtte med værktøjer, der er skræddersyet til almen praksis, fortæller leder af Dansk Center for Hjernerystelse, Hana Malá Rytter, PhD.
Studiet viser, at det er svært for lægerne at holde sig opdaterede i et felt, som er i rivende udvikling, og at hjernerystelse stadigvæk er omgærdet af myter og misforståelser.
-For mange læger giver det ikke mening, at tilsyneladende mindre slag kan resultere i langvarige og alvorlige forløb, selvom slagets kraft ikke afgør graden eller varigheden af patienternes efterfølgende symptomer. Derudover kan manglen på biomedicinske fund skabe frustration og skepsis over for patienter med langvarige symptomer, særligt kvinder, fortæller sociolog Anne Sofie Hoffmann Schrøder.
Samlet set understreger studiet behovet for politiske initiativer og et styrket samarbejde mellem praktiserende læger, kommuner og hospitaler.
——————————————————————————–
Studiet ”It’s like a Gordian knot: the management of patients with persistent postconcussion symptoms in general practice” er udført af Anne Sofie Hoffmann Schrøder og Hana Malá Rytter.
Det internationale tidsskrift BMC Primary Care bringer kun fagfællebedømte (peer-reviewed) artikler om sundhedsforskning. Artiklerne herfra blev i 2025 downloadet 4,3 millioner gange.