Hvis man kommer ud for en hjernerystelse og ikke tilhører den gruppe, hvor symptomerne spontant bliver bedre i løbet af de første 2-3 uger, kan man som hjernerystelsesramt hurtigt komme ud for mange udfordringer. Ikke alene i kraft af de længerevarende symptomer man oplever, men også fordi det kan være svært at få kvalificeret hjælp.
Et dansk studie med hjernerystelsesramtes egne perspektiver på, hvordan sundhedsprofessionelle og fagpersoner kan have en hæmmende eller fremmende indflydelse på deres tilbagevenden til arbejdsmarkedet med længerevarende følger efter hjernerystelse, er netop blevet offentliggjort.
Dansk Center For Hjernerystelse og Dansk Selskab for Sports Fysioterapi er gået sammen om at bearbejde og validere en netop udgivet amerikansk retningslinje for undersøgelse og behandling af hjernerystelse til dansk kontekst. Det drejer sig om retningslinjen ’Physical Therapy Evaluation and Treatment After Concussion/ Mild Traumatic Brain Injury’.
Forskere bag nyt pilotstudie fra 2020 har undersøgt, hvorvidt rTMS-metoden kan have en gavnlig effekt på hovedpine hos patienter med længerevarende symptomer efter hjernerystelse.
Ifølge et nyt amerikansk studie fra 2020 kan hjernerystelsespatienter opleve langvarige og kvalitative forværringer af deres mobilitet i forhold til at dreje sig.
Der er hjælp at hente for hjernerystelsesramte, der kæmper med længerevarende symptomer efter hjernerystelse – især hvis denne tilbydes tidligt.
Nyere international forskning viser, at der ikke er evidens for, at en hjelm beskytter mod hjernerystelse. Den beskytter derimod effektivt mod alvorlige hjerneskader.
Den første Nationale Kliniske Retningslinje for behandling af hjernerystelse er på vej. Men hvad kan de sundheds- og fagprofessionelle, de hjernerystelsesramte og deres pårørende egentlig forvente af den?
Indtil for nylig har man ikke kendt sammenhængen mellem, hvor hårdt man slår hovedet og hvilke symptomer kroppen vil reagere med ved en hjernerystelse. Ny forskning viser dog, at det ikke er slagets kraft, der afgør, om man får en hjernerystelse. Ej heller omfanget af symptomer.
Den nye Nationale Kliniske Retningslinje for hjernerystelse kommer til at behandle syv områder inden for non-farmakologisk behandling. Sådan lyder meldingen fra Dansk Center for Hjernerystelse, som er blevet godkendt af Sundhedsstyrelsen til at stå i spidsen for den Nationale Kliniske Retningslinje.