Vigtigt at opdage synsvanskeligheder tidligere hos hjernerystelsesramte

Mange personer med hjernerystelse oplever problemer med deres syn, men for en del af dem bliver deres synsvanskeligheder ikke opdaget, eller opdages for sent, da der i dag ikke sker en tidlig og systematisk screening.  Et nyt forskningsprojekt har til formål at udvikle screeningsværktøjer til gavn for denne patientgruppe. En af drivkræfterne bag projektet, neurooptometrist Anne Preisler fra AP Synspleje, uddyber i denne artikel baggrunden for projektet.

Synsvanskeligheder hos personer med hjernerystelse er ofte et overset problem, selvom disse optræder hos en del hjernerystelsesramte. Synsvanskeligheder er med til at påvirke de hjernerystelsesramtes hverdag, og kan gøre det vanskeligt for dem at vende tilbage til deres arbejde eller studie.

Visuelle symptomer efter hjernerystelse

De almindeligste visuelle symptomer i forbindelse med synsproblemer efter hjernerystelse er sløret syn og / eller dobbelt syn og anstrengte øjne efter korte perioder med koncentreret nærarbejde, intolerance for skærmarbejde og læsning. Synsproblemer kan også kommer til udtryk som hovedpine. Ofte fortæller de ramte, at de har læseproblemer i form af f.eks. reduceret læsehastighed og forståelse, tendens til at miste læsestedet og generelle vanskeligheder med at holde overblikket i teksten.

Det er almindeligt for de personer, der har synsproblemer efter hjernerystelse, at have intolerance for synsmæssige stimuli også i andre sammenhænge. F.eks. kan de opleve ubehag ved at opholde sig i synsmæssigt travle omgivelser, både i sociale sammenhænge, men også i f.eks. supermarkeder og trafikken. En del døjer med orienteringsbesvær, hvor det er svært at vurdere rumlige forhold korrekt, og de kan have vanskeligheder med dybdeperceptionen. Begge dele gør det vanskeligt for dem at navigere, og der er risiko for, at de fejlvurderer, og støder ind i ting. Nogle døjer med visuelt betinget svimmelhed, ligesom balancen kan være nedsat pga. synsvanskelighederne. Mange er også plaget af lysoverfølsomhed.

Vigtigt at synsvanskeligheder bliver opdaget i tide

Når hjernerystelsesramte med synsproblemer kun bliver behandlet for andre symptomer, kan synsvanskelighederne hæmme behandlingen af de andre symptomer. Det er derfor vigtigt, at synsvanskeligheder hos personer med hjernerystelse bliver opdaget og behandlet i tide.

– Det er til stor frustration for en del af de patienter, der kommer til os i klinikken, at de ikke har fået opdaget synsvanskelighederne i tide, så de kan få gavn af et specialiseret behandlingsforløb med henblik på at få reduceret deres symptomer, og så de kan vende tilbage til deres job eller studie, fortæller Anne Preisler.

– Man kan ikke sige, at det er for sent at behandle hjernerystelsesramte med synsvanskeligheder, selvom der er gået lang tid, men vi ser en tendens til, at de ubehandlede synsproblemer bliver tungere, og at behandlingsforløbene varer tilsvarende længere. Derfor er det en god idé at opdage synsvanskelighederne tidligere, end vi gør i dag, forklarer Anne Preisler.

Optometrisk samsynstræning er en konsensusbaseret anbefaling

Ifølge den Nationale Kliniske Retningslinje for hjernerystelse, som Dansk Center for Hjernerystelse har udgivet, er der konsensus blandt fagpersonerne om, at det er god praksis at overveje at tilbyde optometrisk samsynstræning til personer med længerevarende visuelle symptomer efter hjernerystelse, selvom evidensbasis aktuelt er lille.

– Heldigvis er der kommet væsentligt større fokus på synsproblemer i forbindelse med hjernerystelse de senere år. Men der er behov for en mere systematisk screening for synsproblemerne i tide. Aktuelt findes der ikke et letanvendeligt screeningsinstrument til at afdække synsvanskeligheder, som er specifikt valideret for hjernerystelsesramte, siger Anne Preisler.

Udvikling af to screeningsværktøjer

Forskningsprojektet har derfor til formål at udvikle to screeningsværktøjer. Det ene screeningsværktøj er et spørgeskema, der skal være med til at afdække visuelle klager hos hjernerystelsesramte. Det andet er et eye-tracking baseret screeningsværktøj.

De to screeningsværktøjer vil kunne hjælpe til en hurtigere identifikation af de hjernerystelsesramtes visuelle udfordringer, så der efterfølgende kan følges op med en grundigere udredning og behandling hos en neurooptometrist, til gavn for de ramtes samlede behandlingsforløb.

Projektdeltagere

Projektet ledes af en styregruppe bestående af: Hana Mala Rytter (Dansk Center for Hjernerystelse, Københavns Universitet og Bispebjerg Hospital), Anne Preisler (AP Synspleje), Dan Witzner Hansen (IT Universitet), Frank Humle (Center for Hjerneskade) og Martin Stolpe Andersen(konsulent). Undersøgelserne af målgruppen vil foregå hos AP Synspleje, Roskilde Synspleje, Privatsyn og på IT Universitetet. Projektdeltagere rådgives desuden af et ekstern Advisory board bestående af både udenlandske og danske eksperter.

 

Læs flere nyheder om projektet.