Spring til indhold

Det kliniske interview

De umiddelbare tegn på påvirket hjernefunktion forandrer sig hurtigt i tiden (minutter og timer) efter en skadeshændelse, der involverer et hovedtraume. Dette, sammen med ændringer i mental tilstand og/eller hukommelsestab, kan gøre det vanskeligt for personer med hjernerystelse at rapportere pålideligt. 

I den akutte fase efter skadeshændelsen skal det primære fokus være på en sikker håndtering af den tilskadekomne, samt en vurdering af behov for yderligere udredning eller intervention i hospitalsregi.

Ofte konsulteres en læge eller anden sundheds-fagperson først flere dage eller uger efter hændelsen, hvor en samlet klinisk vurdering skal foretages på baggrund af kliniske tegn på påvirket hjernefunktion umiddelbart efter slaget, oplysninger om hændelsesforløbet, oplevede symptomer samt overvejelser om anden ætiologisk baggrund (stof-/alkoholpåvirkning, psykisk traume e.l.).

Nedenstående diagnostiske interview kan understøtte lægens anamneseoptag ved mistanke om hjernerystelse (kilde: oversat fra Silverberg m.fl., 2020). Det består af følgende tre trin:

Tre trin i det kliniske interview

Trin 1. Beskrivelse af skadesmekanisme og hændelsesforløb
  • Bed patienten om at beskrive hændelsesforløbet omkring traumet
  • Lyt opmærksomt og spørg aktivt ind til traumet, (eks. blev dit hoved kastet frem og tilbage?) og hvilken intensitet havde traumet (eks. Fra hvilken højde faldt du?) Spørg også ind til andre detaljer omkring traumet (eks. hvordan ramte dit hoved lågen?) Få indsigt i, hvilke dele af patientens beretning, der er selvoplevet, og hvilke patienten har hørt fra andre efter ulykken. 
  • Er der sket forbedringer eller forværringer i patientens tilstand siden hændelsen?

Trin 2. Beskrivelse og vurdering af symptomer

Få indsigt i, om patientens mentale tilstand var ændret lige efter traumet.
Eksempler på spørgsmål:

  • Husker du traumet og den umiddelbare tid efter?
  • Var du forvirret og usikker på hvor du var og hvad der var sket?
  • Kunne du tænke klart over hvad du burde gøre efter traumet?
  • Kunne du svare på spørgsmål og følge instrukser fra folk omkring dig?
  • Oplevede folk omkring dig, at din tale var sløret eller ikke gav mening?
  • Var der nogen omkring dig efter traumet, der observerede at du lå stille og ikke reagerede?

Trin 3. Udeluk at andre faktorer er årsag til ændringen i den mentale tilstand
Eksempler på spørgsmål:

  • Var du påvirkede af alkohol eller stoffer inden traumet?
  • Var du klar over at traumet skulle til at ske? Tænkte du at du eller andre kunne komme alvorligt til skade, eller kunne være blevet dræbt? Følte du dig panisk eller bange?
  • Kom andre dele af din krop til skade? Var du i voldsom smerte?

Man kan med fordel inddrage vidneudsagn, som kan understøtte og/eller supplere beskrivelsen af hændelsen og eventuelle observerbare tegn efter skadeshændelsen fandt sted.

Differentialdiagnostisk skal der eksempelvis overvejes alkohol- og/eller stofpåvirkning, psykisk traume (forhøjet stressniveau i tilfælde af en voldsom hændelse eller vold), tilstedeværelse af andre fysiske skader, pulmonal hypertension eller kardiovaskulær forstyrrelse, synkope eller hypoglykæmi før et fald, som kunne udløse personens symptomer. Disse kan også forekomme samtidig med et hjernerystelse.

Oversat fra Silverberg et al. 2020 s. 4.

1. Silverberg N, Iaccarino M, Panenka W, Iverson G, McCulloch K, Dams-O’Connor K, Reed N, McCrea M. Management of Concussion and Mild Traumatic Brain Injury: A Synthesis of Practice Guidelines. Phys. M. 2020; 101: 382-383.