Hvordan behandles posttraumatisk hovedpine

Det er vanskeligt at behandle posttraumatisk hovedpine. Overordnet kan man gøre brug af enten 1) medicinsk behandling 2) ikke-medicinsk behandling eller 3) alternativ behandling. Det anbefales, at indsatsen mod posttraumatisk hovedpine ikke alene retter sig mod det isolerede symptom, men at man benytter en holistisk og tværfaglig indsats1.

Ved medicinsk behandling – enten akut eller forebyggende – gøres der brug af præparater, som typisk også benyttes mod migræne eller spændingshovedpine2. Det er vigtigt, at patienten bliver informeret om at overholde den anbefalede dosis, da for store doser smertestillende medicin, kan medføre medicinoverforbrugshovedpine (MoH). Læs Nationalt Videnscenter for Hovedpines referenceprogram om medicinoverforbrugshovedpine.

Ved medicinsk behandling af posttraumatisk hjernerystelse kan følgende tilbydes:

Spændingshovedpine

  • Ved enkeltstående episoder af spændingshovedpine benyttes svag analgetika som Ibuprofen 400 mg (200-600 mg), Acetylsalicylsyre 1.000 mg (500-1.000 mg), Naproxen 500 mg (250-500 mg), Paracetamol 1.000 mg.
  • Svage analgetika bør højst benyttes 14 dage per måned. Kodein og diverse kombinationspræparater bør højst benyttes 9 dage per måned for at forebygge medicinoverforbrugshovedpine (Igen indsæt link om overforbrug). Morfika bør undgås.
  • Som forebyggelse kan behandling med antidepressiva amitriptylin, mirtazapin og venlafaxin benyttes. Yderligere information om disse præparater, herunder dosis, virkningsmekanismer, bivirkninger, effekt og seponering kan ses i Nationalt Videnscenter for Hovedpines referenceprogram for medicinoverforbrugshovedpine.

 

Migræne

Behandling af migrænesymptomer inddeles i anfaldsbehandling og profylaktisk behandling.

  • Som første valg benyttes svage analgetika (paracetamol, acetylsalicylsyre og forskellige NSAID) evt. i kombination med et kvalmestillende middel (fx metoclopramid tablet 10 mg eller tablet domperidon 10 mg). Svage analgetika bør højest benyttes 14 dage per måned for at undgå medicinoverforbrugshovedpine.
  • Ved utilstrækkelig effekt af svage analgetika kan triptaner benyttes. Der kan være forskel på, hvor godt en patient responderer på de forskellige triptaner, hvorfor behandlingen med triptaner bør individualiseres. Triptaner bør højst benyttes 9 dage per måned for at undgå medicinoverforbrugshovedpine (link til medicinoverforbrugshovedpine i ref program)
  • Forebyggende behandling med fx beta-blokkere, angiotensin II-receptorantagonister, anti-epileptika, calciumkanal-blokker kan benyttes for at reducere frekvensen eller sværhedsgraden af migræneanfald. Forebyggende behandling bør overvejes hvis antallet af dage med migræne per måned er 4 eller højere. hvis der er dårlig effekt af anfaldsmedicin eller hvis livskvaliteten er påvirket. Yderligere information om forebyggende behandling kan ses i Nationalt Videnscenter for Hovedpines referenceprogram for medicinoverforbrugshovedpine.

Følgende ikke-medicinsk behandling af migræne og spændingshovedpine kan tilbydes ved posttraumatisk hovedpine:

  • Patientudddannelse, herunder self-care nursing, webbaserede informationer og migræne-relateret uddannelse.
  • Behandling, som fokuserer på manuelle ledmobiliserende teknikker i nakke og ryg samt superviseret fysisk aktivitet udført af fagperson med relevant sundhedsprofil med viden og erfaring (f.eks. fysioterapeut, kiropraktiker, og osteopat). Klinikere vejleder patienten også om aktive hjemmeøvelser, arbejdsstillinger, og rådgiver omkring nakkeproblemer.
  • Der anvendes også psykologisk behandling, herunder primært kognitiv adfærdsterapi, mindfulness, vejledning om forebyggelse af stressorer eller begivenheder, som kan udløse hovedpine, samt vejledning om coping strategier og afspænding, der giver patienten redskaber til stress- og smertehåndtering.
  • Skyldes hovedpine okulomotoriske problemstillinger (f.eks. påvirket samsyn), kan det være relevant med udredning og behandling hos neurooptometrist

 

Læs mere på Nationalt Videnscenter for Hovedpines hjemmeside.

Alternativ behandling inkl. bl.a. akupunktur. I forbindelse med alternativ behandling kan livsstilsændringer, der er rettet mod søvn, kost, motion m.m. tilbydes1.

Alternativ behandling er en behandlingsform, der er baseret på metoder, som hovedsageligt bruges uden for det konventionelle sundhedsvæsen. Alternativ behandling kan både omfatte videnskabelige velbeskrevne behandlinger og udokumenterede metoder, der både kan udføres af personer uden en sundhedsfaglig autorisation men også af autoriserede sundhedspersoner3,4.

Læs mere om alternativ behandling på Nationalt Videnscenter for Hovedpines hjemmeside.

Kilder

1: Marshall S, Bayley M, Berrigan L, Fischer L, Gilbert N, McCullagh S, Ouchterlony D, Velikonja D, Rockwell C.  et al. Guideline for Concussion/Mild Traumatic Brain Injury and Persistent Symptoms. Diagnosis/assesment of Concussion/mTBI. Ontario Neurotrauma Foundation. 2018; 3: 12-18. 
http://www.braininjuryguidelines.org/concussion/fileadmin/media/adult-concussion-guidelines-3rd-edition.pdf

2: Capi M, Pomes LM, Andolina G, Curto M, Martelletti P, Lionetto L. Persistent Post-Traumatic Headache and Migraine: Pre-Clinical Comparisons. International journal of environmental research and public health. 2020;17(7).
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC7177371/pdf/ijerph-17-02585.pdf

3: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2017/859

4: https://videnscenterforhovedpine.dk/wp-content/uploads/2021/03/NKR-Hovedpine_240321.pdf)