Diagnosticering af emotionelle forstyrrelser

Diagnosticering af emotionelle forstyrrelser efter hjernerystelse er vigtig. Derfor er det væsentligt at undersøge tilstedeværelsen af emotionelle forstyrrelser og at inkludere denne vurdering som led i behandling af senfølger efter hjernerystelse. Emotionelle forstyrrelser kan udredes ved hjælp af et grundigt anamneseoptag i det kliniske interview og anvendelse af selvrapporteringsskemaer.1   

Diagnosticering af emotionelle forstyrrelser efter hjernerystelse – klinisk anamneseoptag                                       

Til udredningen af emotionelle forstyrrelser udføres et struktureret klinisk interview, herunder et anamneseoptag. Udover patientens eget perspektiv kan det være væsentligt at inddrage pårørende og deres perspektiv, da dette kan have betydning for den samlede vurdering. Anamneseoptaget bidrager med en kortlægning af patientens sygehistorie samt andre relevante forhold såsom arbejdsforhold og sociale forhold. Observationer af patientens adfærd kan også bidrage til en vurdering af om affektive vanskeligheder er tilstede.1

Diagnosticering af emotionelle forstyrrelser efter hjernerystelse – screening

Det kliniske anamneseoptag bliver suppleret med screeninger, som består af selvrapportering gennem spørgeskemaer. Her bliver diverse screeningredskaber, som bl.a. undersøger om patienten lider af depression og angst, anvendt.

Typisk anvendte screeningsredskaber er:

  • Major Depression Inventory
  • Beck Depression Inventory-II, Beck Anxiety Inventory
  • Hospital Anxiety and Depression Scale.

 

Fænotypisk overlappende symptomer

Det kan være en udfordring at udrede for emotionelle forstyrrelser hos hjernerystelsespatienter, fordi symptomer på eksempelvis humørforstyrrelser, søvnforstyrrelser og gener fra smerter på nogle punkter fænotypisk er overlappende. Det vil sige, at tilstandene har et overlappende symptombillede, selvom de er af forskellig natur.

Det bliver anbefalet at være bevidst om det fænotypiske symptomoverlap og at have særlig fokus på at tilgå udredningen ud fra et helhedsbillede frem for kun at forholde sig til de enkelte forstyrrelsers diagnosekriterier.1 Dette er vigtigt, da der kan være tale om en enkelt underliggende problemstilling eller at flere underliggende tilstedeværende forstyrrelser, ligger til grund for symptombilledet. Derfor bliver udredningen af affektive lidelser typisk effektueret sammenhængende med udredningen for øvrige kategorier af senfølger efter hjernerystelse, herunder kognitive- og somatiske symptomer og forandringer af søvn og energi.

 

Kilder

1: Marshall S, Bayley M, McCullagh S, Berrigan L, Fischer L, Ouchterlony D, Rockwell C, Velikonja D, et al Guideline for Concussion/Mild Traumatic Brain Injury and Prolonged Symptoms: 3nd Edition (for Adults 18+ years of age). Ontario Neurotrauma Foundation. 2018;

Senest opdateret: 12.11.2021