Ofte stillede spørgsmål

Har du selv pådraget dig en hjernerystelse? Er du pårørende til et barn eller voksen, eller arbejder du måske med mennesker, som har en hjernerystelse? Så sidder du måske med nogen spørgsmål, som du mangler svar på?

Vi samler og formidler viden om hjernerystelse. Vi har derfor her på siden samlet forskellige spørgsmål og svar om hjernerystelse.

 

Nej, hjelme beskytter ikke mod hjernerystelse. Årsagen til det er, at hjelme ikke beskytter mod den pludselige acceleration eller deceleration af hovedets bevægebane, der opstår ved et slag mod hovedet, og som man i dag forbinder med udviklingen af en hjernerystelse.

Men selvom hjelme ikke beskytter mod hjernerystelse, så opfordrer vi stadigvæk til, at du bruger hjelm. Forskning viser, at den kan være med til at redde liv og samlet set mindske risikoen for, at et slag mod hovedet medfører skader på hjernen.

De typiske symptomer på hjernerystelse er hovedpine, kvalme, svimmelhed, træthed, hukommelses- og koncentrationsbesvær. Nogle gange viser symptomerne sig lige efter, at du har slået hovedet. Andre gange viser de sig først timer eller dage efter, at skaden er sket. Nogle gange viser symptomerne sig først, når du genoptager dine vanlige aktiviteter.

Er du i tvivl, om du har fået en hjernerystelse, så skal du altid kontakte lægen.

På vores hjemmeside kan du læse mere om symptomer, og hvad du skal være opmærksom på, når du har en hjernerystelse.

En læge vil spørge til selve situationen, der gav et slag mod hovedet, nakken eller kroppen, og vurderer desuden situationen ud fra følgende faktorer.

  1. Har du oplevet kortvarigt tab af bevidsthed (første 30 minutter)
  2. Har du haft svært at huske begivenheder umiddelbart før eller efter ulykken (første 24 timer)
  3. Har du været konfus, forvirret, desorientering eller lignende
  4. Har du eller oplever du andre pludseligt indsættende symptomer, herunder forbigående neurologiske udfald, fx at man ser dobbelt.

 

Det er tilstrækkeligt, at mindst ét af ovenstående faktorer er til stede for at kunne stille diagnosen. Selvom du ikke har været bevidstsløs, kan du stadigvæk godt have fået en hjernerystelse.

Kontakt altid en læge, hvis du er i tvivl.

Gradvis øgning af aktiviteter betyder, at du genoptager dine hverdagsaktiviteter (går i bad, tømmer opvaskemaskinen, gør rent, går ture etc.) lidt efter lidt. Du skal ikke gøre alle ting på én gang, og du skal dele aktiviteterne op i mindre bidder.

I den første periode efter hjernerystelsen kan det være nødvendigt, at du er forholdsvis påpasselig. Senere i forløbet, hvor du formentlig har fået det bedre, og har bedre erfaring med, hvad du kan klare, kan du øge mængden af aktiviteter, hvor længe du er aktiv og kompleksiteten i opgaverne.

Optrapningen skal ske ud fra dit symptomniveau. Det vil sige, at det er ok at opleve en mindre symptomforværring. Det kan være svært helt at undgå, men symptomerne skal falde igen efter et hvil/pause. 

Det findes der desværre ikke et entydigt svar på. Noget tyder på, at bl.a. biologisk sårbarhed, tidligere psykiske problemer og sociale faktorer som fx ens økonomiske situation, forventninger fra familie eller arbejdsgiver og de pligter og gøremål man har, og fortsat påtager sig, spiller ind i forhold til, hvorfor nogle udvikler længerevarende symptomer, mens andre ikke gør.

Andre faktorer som også kan have indflydelse på, hvorvidt man får en længere varende hjernerystelse eller ej, er f.eks. ens etniske baggrund, køn, somatiske sygdomme og sværhedsgraden af symptomer de første dage efter hjernerystelsen.

Det er vanskeligt at sige, hvor hårdt du skal slå hovedet for at få en hjernerystelse. Amerikansk forskning viser, at det er meget individuelt fra person til person, og at det ikke er slagets hastighed eller acceleration, som er afgørende for, hvorvidt du får en hjernerystelse. Faktorer som fx. den individuelle skadestolerance og antal tidligere slag mod hovedet (selv om de ikke i sin tid gav hjernerystelse) har også betydning for, hvorvidt et slag mod hovedet medfører hjernerystelse. 

Hvert år rammes tusindvis af danskere af hjernerystelse. For langt de flestes vedkommende kommer de sig hurtigt og fuldstændigt i løbet af få dage eller uger, hvor de fleste symptomer forsvinder af sig selv. Det er dog normalt at opleve symptomer over en længere periode (op til 4 uger). 5 – 20% af de hjernerystelsesramte oplever fortsat symptomer op til seks måneder eller længere, efter de har slået hovedet.  

Nej, du kan ikke bare ”arbejde” din hjernerystelse væk. Det er vigtigt, at du har fokus på en gradvis tilbagevenden. Det gælder både i forhold til pligter derhjemme og opgaver på arbejdspladsen. Du skal således starte roligt ud og kun øge dine pligter og opgaver gradvist.

Det er en god idé, at du holder fast i dine aktiviteter i dagligdagen, men du skal gøre dem på en sådan måde, at det bliver lettere for dig. Og samtidig er det vigtigt, at du skifter mellem aktiviteter og pauser. Det anbefales, at du holder pausen, inden du mærker, at symptomerne bliver værre.

Du kan ikke gøre selve hjernerystelsen værre. Men du kan opleve en forværring af symptomerne, når du er for aktiv. Og dette er ofte uhensigtsmæssigt.

Nej, det skal du ikke. Hvis du i længere tid undgår mentale aktiviteter, som udløser hovedpine, så kan du risikere at blive endnu mere følsom over for den faktor, som udløser hovedpinen. Det kan medføre begrænsninger i din livsstil, da du risikerer en nedsat mental ydeevne. Du skal i stedet arbejde i korte intervaller og holde flere små pauser fremfor at undgå at udføre en mental aktivitet.

Hvis du får hovedpine af fx at læse en bog eller at se tv, så læs eller se tv i kortere intervaller fremfor helt at lade være.