Spring til indhold

Posttraumatisk hovedpine forbedres inden for et år

  • af

Nyt norsk studie viser, at der ikke er større sandsynlighed for posttraumatisk hovedpine et år efter en hjernerystelse, men at hovedpinen for de hjernerystelsesramte typisk er værst inden for de første tre måneder.

 

Det er gode nyheder for de hjernerystelsesramte. Derudover viser studiet, at især kvinder og personer med abnormale fund på CT eller MRI-skanninger, kan være i højere risiko for at opleve hovedpine de første 3 måneder efter en hjernerystelse.

Senere i forløbet, ved 12 måneder efter hjernerystelsen, var risikofaktorerne for hovedpine ikke de samme. Her fandt forskergruppen, at personer der havde pådraget sig hjernerystelsen i beruset tilstand, personer med tidligere tilfælde af hjernerystelse samt personer med hovedpine i løbet af de første 3 måneder, havde højere risiko for hovedpine et år senere.

Med denne viden ville sundhedsprofessionelle potentielt kunne være opmærksomme på, hvilke hjernerystelsesramte der er i risiko for at opleve hovedpine.

Fra startmålingen til de første 3 måneder rapporterede 47,9 % af de hjernerystelsesramte, at de enten oplevede en ny type hovedpine eller en forværring af den hovedpine, de også oplevede inden. Fra 3-12 måneder var det tilfældet for 35,7 %. Så flertallet af hjernerystelsesramte har gode chancer for bedring, dog kan nogle stadig slås med hovedpine 12 måneder senere.

Høj forekomst af hovedpine i den generelle befolkning

Disse resultater baserer sig på The Trondheim MTBI follow-up study, som er et gruppestudie, hvor man i et år har fulgt hele 378 hjernerystelsesramte, 82 kontroller med mindre ortopædiske skader og 83 raske kontroller i aldersgruppen 16-59 år. I studiet blev hovedpine målt ved, at deltagerne udfyldte spørgeskemaer herom ved opstarten (under 48 timer efter skaden), efter 3 måneder og efter 12 måneder.

En kontrolgruppe i forskning udgør et sammenligningsgrundlag mellem to grupper, som ligner hinanden udover på et specifikt parameter, fx at den ene gruppe har fået en hjernerystelse eller modtager en specifik behandling. Man forsøger derfor at vurdere effekten af dette parameter på baggrund af sammenligningen mellem de to grupper.
Der argumenteres i studiet for, at kontrolgrupper er særligt vigtige for at kunne adskille posttraumatisk hovedpine som følge af hjernerystelse, fra andre årsager til hovedpine – altså forekomsten af hovedpine i den generelle befolkning.

Spørger man, hvor almindeligt det er at have hovedpine, så svarer 37 % af 36.690 respondenterne i en anden norsk spørgeskemaundersøgelse fra 2011, at de har haft hovedpine i løbet af det sidste år. Dette understreges af et interessant fund fra The Trondheim MTBI follow-up study, hvor der ses en stigning i sandsynligheden for at få hovedpine hos de raske kontroller, hvis man sammenligner startmålingen med 12 måneder senere. Studiet stiller således spørgsmålstegn ved, om hovedpine er den mest almindelige følge af hjernerystelse.

Overforbrug af hovedpinepiller giver hovedpine

Studiet viste desuden, at der i gruppen med hjernerystelsesramte var 9,2 %, som stadig havde hovedpine pga. overforbrug af hovedpinepiller omkring de 12 måneder. Til sammenligning er der 1 % i den generelle befolkning.

Forskerne konkluderer derfor, at sundhedsprofessionelle skal vejlede hjernerystelsesramte om brugen af smertestillende medicin, således at der ikke opstår et overforbrug. Potentielt set kunne et mindre forbrug af hovedpinepiller medføre, at endnu færre personer ville have symptomer på længerevarende hovedpine.  

Kilder

Linde, M., Stovner, L.J., Zwart, J.A. & Hagen, K. (2011). Time trends in the prevalence of headache disorders. The Nord-Trondelag health studies (HUNT 2 and HUNT 3). Cephalalgia, 31, 585–596.

Nordhaug, L. H., Linde, M., Follestad, T., Skandsen, O. N., Bjarko, V. V., Skandsen, T. & Vik, A. (2019). Change in Headache Suffering and Predictors of Headache after Mild Traumatic Brain Injury: A Population-Based, Controlled, Longitudinal Study with Twelve-Month Follow-Up. J Neurotrauma. doi:10.1089/neu.2018.6328