Symptomer på hjernerystelse

Du kan godt slå hovedet uden at få en hjernerystelse, også selvom du slog hovedet kraftigt.

Du kan herunder få mere viden om, hvad en hjernerystelse er, hvilke symptomer du skal være opmærksom på inden for forskelllige tidsrum, og hvad du skal gøre, hvis du har en hjernerystelse.

Hvis du lige har slået hovedet (inden for de seneste 24 timer), er der nogle symptomer, som du skal være særligt opmærksom på. Især hvis du ikke har været forbi en skadestue eller læge.

Der er en lille risiko for, at du kan opleve alvorlige komplikationer, hvis du har pådraget dig en hjernerystelse. Derfor er det vigtigt, at der er en anden voksen, som kan holde øje med din tilstand de første 24 timer, efter skaden er sket.

Hvilke symptomer skal du være særlig opmærksom på de første 24 timer?

  • Du besvimer eller oplever ”black outs”, bliver tiltagende sløv, eller er svær at komme i kontakt med.
  • Du har konstant stærk hovedpine, eller har hovedpine, som tager til i styrke.
  • Du har hyppige eller voldsomme opkastninger.
  • Du oplever tiltagende forvirring, ikke kan genkende personer og steder, eller ikke kan huske nylige begivenheder.
  • Din tale bliver uforståelig, og du opfører dig underligt.
  • Du får kramper, hvis du oplever lammelser, påfaldende klodsethed, eller får besvær med at styre arme og ben.
  • Du får synsforstyrrelser.
  • Din balance bliver påfaldende dårlig, eller hvis du bliver ”usikker” på benene.
  • Der siver væske eller blod fra ører eller næse.

Hvis du oplever nogle af disse symptomer, efter du har slået hovedet, eller hvis du får det værre, er det vigtigt, at du kontakter vagtlæge, skadestue, 1813 eller ringer 112 med det samme.

Denne eller anden guideline på nettet kan aldrig erstatte lægekontakt.

Hvad er en hjernerystelse?

En hjernerystelse defineres som et slag mod hovedet, nakken eller kroppensom medfører en fysiologisk forstyrrelse af hjernefunktionen, der viser sig ved mindst ét af følgende:

  1. Tab af bevidsthed (første 30 minutter)
  2. Tab af hukommelse umiddelbart før eller efter ulykken (første 24 timer)
  3. Bevidsthedsændring (konfusion, desorientering)
  4. Eventuelt forbigående neurologiske udfald, fx at man ser dobbelt

Du behøver altså ikke at have været bevidstløs for at have pådraget dig en hjernerystelse.

Ovenstående definition benyttes i skadesøjeblikket til at diagnosticere hjernerystelse. Henvender du dig først til lægen eller på skadestuen timer eller dage efter uheldet/skaden, bliver diagnosen stillet ud fra kliniske faktorer og din sygehistorie.

Typiske symptomer på hjernerystelse er

Hovedpine, kvalme, svimmelhed, hukommelses- og koncentrationsbesvær og træthed. Det er ikke slagets kraft, som er afgørende for, om man pådrager sig en hjernerystelse eller ej.

En hjernerystelse skal diagnosticeres af en læge. Hvis du tror, at du har fået en hjernerystelse, bør du derfor altid opsøge læge.

De fleste kommer sig hurtigt og fuldstændigt oven på en hjernerystelse i løbet af få dage eller uger. Det er dog helt normalt at opleve symptomer over en længere periode (op til 4 uger). Nogle få oplever, at symptomerne varer op til 6 måneder eller længere.

Du kan opleve, at symptomerne optræder umiddelbart efter skaden, eller at de først viser sig timer eller dage, efter skaden er sket. Du kan også opleve, at du først opdager problemet, når du forsøger at genoptage dine vanlige aktiviteter.

De fleste symptomer forsvinder igen af sig selv uden behandling.

Hvad er almindeligt i forbindelse med en hjernerystelse?

Du kan opleve, at symptomerne optræder umiddelbart efter skaden er sket, eller at de først viser sig timer eller dage efter, at du har slået hovedet. Du kan også opleve, at du først opdager problemet, når du forsøger at genoptage dine vanlige aktiviteter. De fleste symptomer forsvinder igen af sig selv uden behandling. De mest almindelige symptomer er:

  • Hovedpine
  • Træthed og mangel på energi
  • Svimmelhed, kvalme eller opkast
  • At sove mere end vanligt, sover mindre end vanligt eller svært ved at falde i søvn
  • Lyd- og lysfølsomhed
  • Usikker balance
  • At være mere følelsesmæssig påvirkelig
  • sværere ved at tænke klart og koncentrere sig
  • Sværere ved at huske ny information
  • Irritabel
  • Nervøs og trist

 

Hvis du oplever nogle af de alvorlige symptomer, som kan vise sig inden for de første 24 timer (indsæt link til Vær opmærksom på alvorlige symptomer de første 24 timer), skal du afhængig af situationen enten kontakte din egen læge, vagtlægen/ 1813 eller sygehuset.

De første 24-48 timer efter hjernerystelsen

Dette er en generel vejledning. Hvis du er blevet tilset af en læge, skal du følge dennes anvisning. Hvis du bliver meget dårlig, eller hvis du kommer i tvivl om noget, så kontakt din læge.

Fysisk og mental aktivitet

I de første to døgn efter hjernerystelsen bør du tage det roligt og afholde dig fra fysisk og mentalt krævende aktiviteter.

Det er almindeligt at være træt, og det er derfor en god ide at hvile og sove så meget, som du har brug for. Du bør dog ikke være fuldstændigt sengeliggende i mere end 2-3 dage. Du må gerne bevæge dig rundt og foretage dig nogle hverdagsaktiviteter. Du skal blot være opmærksom på, at symptomerne kan optræde med forsinkelse. En aktivitet kan opleves ok, mens du er i det, men hvis du efterfølgende oplever en forværring af dine symptomer, har det muligvis været for meget.

Det er vigtigt, at du respekterer dine symptomer og går ned i gear. Du bliver også nødt til at acceptere, hvis ting tager længere tid. Derfor anbefales det, at du holder pauser undervejs, og at du hviler dig efter behov.

 Vær opmærksom på

  • Hvile/søvn: Det er helt almindeligt at være meget træt efter en hjernerystelse. Det er derfor en god idé, at du hviler (både fysisk og mentalt), og undgår krævende aktiviteter inden for de første 24-48 timer. Det er godt for dig at sove. Det er dog meget almindeligt at opleve at sove dårligt i tiden lige efter, du har slået hovedet.
  • Bilkørsel: Undgå at køre bil i mindst 24 timer. Det kan opleves mere anstrengende for dig end vanligt. Du kan derfor eventuelt vente til, du har det bedre.
  • Alkohol/rusmidler: Du bør undgå alkohol, sovemedicin og/eller rusmidler i de første 48 timer. De kan sløre dine symptomer og gøre det sværere at vurdere, hvordan du har det, og hvor meget din hjernerystelse påvirker dig.
  • Smertestillende: Hvis du har brug for smertestillende medicin mod hovedpine, så kan du bruge præparater indeholdende paracetamol (fx Panodil, Pamol) eller kombinations-præparater som fx Treo (acetylsalicylsyre og koffein), Fortamol (paracetamol og kodein) og Panodil Extra (paracetamol og koffein).

 

Kontakt din egen læge, hvis ikke du har fået det bedre inden for et par dage, efter skaden er sket

Denne vejledning er oversat og tilpasset fra Guideline for Concussion/Mild Traumatic Brain Injury and Persistent Symptoms: 3rd edition (Ontario Neurotrauma Foundation, 2018) samt tilpasset fra pjecen ’Hjernerystelse: Hvad skal jeg være opmærksom på?’ (Akutcenter-FAM og Ortopædisk Klinik, Sygehus Sønderjylland, 2017). Oversættelse og tilpasning er foretaget af Dansk Center for Hjernerystelse og erfarne klinikere med specialistviden om hjernerystelse.

De fleste oplever, at symptomerne aftager eller forsvinder i løbet af de første dage eller uger. Men det er ikke unormalt, at det kan vare i mere end 4 uger. Det er en god idé at undgå aktiviteter, hvor der er en øget risiko for at få en ny hjernerystelse, fx ved kontaktsport, i de første 7-10 dage.

Efter de første 24-48 timer bør du forsøge at genoptage dine vanlige aktiviteter. Gør det roligt og gradvist, og forsøg at undgå at forværre eventuelle symptomer.

  • Roligt og gradvist: betyder, at du genoptager dine aktiviteter lidt ad gangen og med pauser i selve aktiviteten, tøm f.eks. opvaskemaskinen lidt ad gangen, gå flere korte ture i stedet for én lang, læs kort tid ad gangen osv.
  • Symptomforværring: er et tegn på, at du har lavet for meget. I starten kan det være rigtig svært at undgå, især fordi symptomforværringen ofte kommer lidt forsinket, så det føles ok, mens du er i gang, og først bagefter, eller dagen efter, mærker du symptomerne (mere hovedpine, svimmelhed, kvalme el.lign.).

 

Det er vidt forskelligt, hvor hårdt man er ramt efter en hjernerystelse. Nogle kan fint fungere efter et par dage og vender langsomt tilbage til deres daglige aktiviteter. Andre kan dårligt kravle ud ad sengen i flere uger.

Det er derfor vigtigt, at du mærker efter, hvordan det er for dig, og at du finder ud af, hvor meget/lidt du kan klare. Prøv dig stille og roligt frem. Husk, det er ikke nødvendigvis nemt.

Vær opmærksom på

  • Smertestillende: Hvis du har brug for smertestillende medicin til hovedpine, så kan du bruge præparater indeholdende paracetamol (fx Panodil, Pamol) max. 14 dage om måneden. Eller kombinations-præparater som fx Treo (acetylsalicylsyre og koffein), Fortamol (paracetamol og kodein) og Panodil Extra (paracetamol og koffein), som må tages max. 9 dage om måneden.
  • Træthed: Det er helt almindeligt at være meget træt i tiden efter en hjernerystelse. Selv mindre aktiviteter, som at gå i bad, smøre madpakker etc. kan i det første stykke tid få dig til at føle dig meget træt. Det er helt almindeligt, da din hjerne har mindre energi tilovers end normalt. Hvis du føler dig søvnig, så tag et hvil. Du vil sandsynligvis opleve, at du har brug for flere timers søvn, end du plejer. Lyt når din hjerne fortæller dig, hvornår den har brug for at sove/hvile, selv hvis det er midt på dagen.
  • Arbejde/studie: Hvornår du kan vende tilbage til arbejdet/studiet afhænger dels af, hvor meget du kan klare, og hvor svært du har ved at koncentrere dig, og dels af hvilken type arbejde/studie du har. Du bør kunne klare en almindelig dag med dine hverdagsaktiviteter, inden du genoptager dit arbejde/studie. Det anbefales, at du genoptager dit arbejde /studie gradvist ligesom med dine vanlige aktiviteter.
  • Relationer: Du kan opleve at blive mere irriteret, trist eller få kortere lunte end normalt. Det kan påvirke din relation til din familie og venner. Tal med dem om, hvordan du har det.

 

De fleste får det bedre i løbet af nogle dage og føler, at de er tilbage til normalen inden for ca. 4 uger. Kontakt din praktiserende læge, hvis du ikke begynder at få det bedre.

Denne vejledning er oversat og tilpasset fra Guideline for Concussion/Mild Traumatic Brain Injury and Persistent Symptoms: 3rd edition (Ontario Neurotrauma Foundation, 2018). Oversættelse og tilpasning er foretaget af Dansk Center for Hjernerystelse og erfarne klinikere med specialistviden om hjernerystelse. 

Hvis dine symptomer ikke er gået væk efter 4 uger, vil man kalde det længerevarende symptomer efter hjernerystelse. Det er nu en god ide at få undersøgt dine symptomer, så det kan vurderes, om der eventuelt skal igangsættes behandling.

Hvis du har symptomer i mere end 4 uger, betyder det ikke, at de aldrig går væk. De fleste oplever fortsat bedring.

Der bør i denne periode være fremgang i din situation. Dvs. dine symptomer bør mindskes, og du bør kunne genoptage flere og flere af dine hverdagsaktiviteter (hjemme og arbejde/studie) helt eller delvist. Hvis ikke du kan dette, skal der tages stilling til, om du skal have behandling for nogle af dine gener og/eller hjælp til f.eks. at strukturere dine dagligdagsaktiviteter.

Typiske symptomer

Hovedpine

Hovedpine er et almindeligt symptom efter en hjernerystelse. Man kan opleve forskellige former for hovedpine f.eks. jagende, strammende eller spændingshovedpine. Hovedpine kan skyldes flere forskellige årsager. Du bør opsøge hjælp hos f.eks. læge eller fysioterapeut til finde ud af årsagen, og til hvad der eventuelt kan gøres ved det.

Hovedpinen kan forværres p.g.a. træthed, stress eller koncentration. Måske kan du lindre din hovedpine ved at sove, hvile dig eller tage en pause fra aktiviteter, som kræver koncentration eller anstrengelse. Smertestillende medicin kan nogle gange hjælpe med at bryde cyklussen af hovedpiner.

Behov for smertestillende

Hvis du har brug for at tage smertestillende medicin, så kan du bruge præparater indeholdende paracetamol (fx Panodil eller Pamol) max. 14 dage om måneden. Eller du kan tage kombinationspræparater som fx Treo (acetylsalicylsyre og koffein), Fortamol (paracetamol og kodein) og Panodil Extra (paracetamol og koffein) max. 9 dage om måneden.

Hvis dine hovedpiner bliver værre, eller ikke kan lindres, kontakt da din egen læge.

Vær opmærksom på: Hvis du tager mere smertestillende end ovenfor beskrevet, er der en risiko for at udvikle medicinbetinget hovedpine. Rådfør dig med din læge, hvis du tager mere smertestillende end anbefalet, eller hvis du er i tvivl.

Træthed

Det er helt almindeligt at være ekstra træt – også i længere tid end de første 4 uger. Du kan stadig have brug for mere søvn, end du plejer, og du kan opleve at føle dig træt, når du vågner om morgenen eller efter et hvil. Du skal respektere trætheden. Hvis du er træt, så hvil dig eller hold en pause. En rigtig pause er én, hvor din hjerne får lov til at holde pause. Nogle har brug for/bedst effekt af at få længere pauser i løbet af dagen, andre har brug for hyppige korte pauser, og atter andre en kombination af begge dele. Det kan hjælpe at planlægge din dag, og at du er disciplineret omkring dine aktiviteter i forhold til f.eks. spise- og soverytmer, for så ved hjernen, hvad den skal forvente, og det kræver mindre energi af os. Det er også vigtigt at gøre noget, der gør dig glad. Noget du er glad for hver dag.

Koncentrations- og opmærksomhedsproblemer

Der er ingen, som har en god koncentration, når de er trætte. Træthed optræder meget hyppigt efter en hjernerystelse, og derfor er det ikke overraskende, at mange har problemer med at koncentrere sig i perioden efter en hjernerystelse. Måske er det endda svært for dig at koncentrere dig længe nok til f.eks. at læse avisen. Hvis du skal koncentrere dig om at læse, så læs kort tid ad gangen og vend tilbage, når du har holdt en pause.

Det samme gælder for andre aktiviteter, hvor du skal koncentrere dig. Hvis du har brug for at koncentrere dig om noget vigtigt, eller skal udføre en anstrengende opgave, så gør det, når du føler dig mest frisk og husk at holde pauser.

Svimmelhed og kvalme

Det er almindeligt at være svimmel efter en hjernerystelse. Oftest forsvinder svimmelheden i takt med den generelle bedring. Der er dog alligevel en del, der generes af svimmelhed i længere tid.

Svimmelheden kan opleves som forbigående f.eks., når du er træt, eller har overbelastet dig. Eller den kan udløses, hvis du bevæger dig eller skifter position hurtigt, f.eks. når du rejser dig op eller laver pludselige bevægelser med hovedet. Nogle oplever at blive svimle i forbindelse med mentale aktiviteter som f.eks. læsning. Svimmelhed kan også optræde vilkårligt og uden varsel.

Vær ekstra opmærksom, hvis du er så svimmel, at du risikerer at falde. Hvis svimmelheden ikke fortager sig eller bedres, så kontakt din egen læge for yderligere udredning.

Balancebesvær og klodsethed

Du kan opleve, at du er lidt mere klodset, end du plejer at være. Det er ikke ualmindeligt, hvis du oplever at være lidt usikker på fødderne, går ind i et møbel eller taber ting. Prøv at gøre tingene en smule langsommere. Din hjerne er hele din krops kontrolcenter. Den skal fortolke alle de beskeder, som kommer fra dine øjne, ører, andre sanser samt resten af kroppen og sende de rigtige signaler til de rigtige muskler, så du bliver i stand til at bevæge dig. Efter en hjernerystelse kan hjernen fungere lidt langsommere, og den kan gøre, at du bliver lidt mere usikker eller ’kluntet’. Giv dig selv mere tid til tingene.

Lydfølsomhed

Mange oplever at være mere lydfølsomme efter deres hjernerystelse. Almindelige hverdagslyde, som bestikklirren mod tallerkner, børnesnak, radio eller lyden fra en vaskemaskine kan pludselig virke både meget høje og meget forstyrrende.

Det kan være nødvendigt at skærme sig fra lydene f.eks. med ørepropper eller ved at skrue ned for lydene. Men du skal være opmærksom på ikke at gøre det hele tiden eller for meget, da du risikerer at vænne dine ører og hjernen til kun at tåle dæmpede lyde. Ind i mellem kan det dog være både nødvendigt og en god ide, hvis du skal bruge din energi på noget i ’lydtravle’ omgivelser som f.eks. i trafikken.

Lysfølsomhed

Mange oplever, at de er blevet mere følsomme over for lys, og generes af sollys eller lyset fra lamper. Det kan hjælpe at skærme sig lidt og til tider dæmpe belysningen, eller i en periode bruge solbriller i situationer, hvor der er kraftigt eller skarpt lyd.

Du skal dog være opmærksom på langsomt og gradvist at vænne dine øjne til at tolerere mere og mere lys, så øjnene og hjernen ikke vænner sig til kun at trives i halvmørke.

Langsom eller ’omtåget’ tænkning

Efter en hjernerystelse kan du have en oplevelse af at ’tænke langsommere’. Det betyder, at du kan have besvær med at følge med i en samtale, følge instruktioner, og at ting generelt tager længere tid.

Giv dig selv ekstra tid til at fuldføre opgaver og undgå situationer, hvor du skal udføre opgaver under tidspres. Vær opmærksom på de fysiske og sociale rammer, som du er i, når du skal præstere. Det kan være, at de skal justeres, så du bedre kan præstere. Det er en god ide at fortælle venner, familie og kolleger, hvordan du har det, så der kan blive taget de nødvendige hensyn.

Nedsat alkoholtolerance

Nogle oplever nedsat tolerance over for alkohol også længere tid efter hjernerystelse. Det er fortsat en god ide at holde sig fra alkohol i denne periode, og især hvis du fortsat har symptomer. Hvis du drikker alkohol, så start forsigtigt, så du kan nå at reagere, hvis nu du bliver hurtigere påvirket end du plejer.

Nedsat energiniveau

Efter en hjernerystelse oplever mange, at energien ikke helt holder til det, de gerne vil, eller det som de plejer at kunne. Det kan være både overraskende og frustrerende. Endnu en udfordring er, at man i selve aktiviteten kan føle, at det går fint, blot så for bagefter eller dagen efter at opleve øgede symptomer, øget træthed osv.

Det kan i denne periode være en god ide at strukturere sin hverdag ret stramt, for at sikre at den mængde energi, man har, holder til hele dagen. Dette kræver først, at du ser på, hvor anstrengende dine hverdagsaktiviteter er. Efter en hjernerystelse kan helt almindelige hverdagsaktiviteter som at gå bad, lave mad eller handle pludselig opleves meget uoverskuelige eller anstrengende.

Det er en fordel at fordele de anstrengende aktiviteter ud over dagen eller ugen og at lægge  pauser ind i mellem. Det er også en god idé, at du finder de aktiviteter, som er mindre krævende for dig.

Denne vejledning er oversat og tilpasset fra Guideline for Concussion/Mild Traumatic Brain Injury and Persistent Symptoms: 3rd edition (Ontario Neurotrauma Foundation, 2018). Oversættelse og tilpasning er foretaget af Dansk Center for Hjernerystelse og erfarne klinikere med specialistviden om hjernerystelse.

Når der er gået 3 måneder eller mere, kan du godt stadig slås med nogle symptomer, men generelt bør der være sket fremgang. Nogle gange kan det være svært at se, fordi bedringen kan gå langsomt, og det kan være forskelligt, hvilke symptomer der bliver bedre.

Vær i kontakt med din læge, så I sammen kan få overblik over dine symptomer og forbedringen af disse – eller mangel på samme. Der skal også lægges en plan for eventuel yderligere udredning og/eller behandling.

Har du svært ved at få øje på en bedring, eller føles din hverdag stadigvæk uoverskuelig, så kan du få hjælp hos kommunale tilbud, hjerneskadecentre og kommunikationscentre.

Typiske symptomer

Hovedpine

Hovedpine er et almindeligt symptom efter en hjernerystelse. Man kan opleve forskellige former for hovedpine f.eks. jagende, strammende eller spændingshovedpine. Hovedpine kan skyldes flere forskellige årsager. Du kan få hjælp hos en læge eller fysioterapeut til at finde årsagen, og hvad der eventuelt kan gøres ved det.

Hovedpinen kan blive værre af træthed, stress eller koncentration. Du kan eventuelt lindre din hovedpine ved at sove, hvile dig eller tage en pause fra aktiviteter, som kræver koncentration eller anstrengelse. Smertestillende medicin kan nogle gange hjælpe med at bryde cyklussen af hovedpiner. Det kan være en god ide at føre dagbog over din hovedpine, så du bliver klogere på hvad der udløser den og hvad der hjælper dig. Hvis hovedpine er begyndt at komme, er det en god ide at reducere eller stoppe aktiviteterne i tide, inden hovedpinen forværres. Prøv at genoptage aktiviteterne gradvis igen, når du har fået det bedre.

Brug for smertestillende?

Hvis du har brug for at tage smertestillende medicin, så kan du bruge præparater, der indeholder paracetamol (fx Panodil og Pamol) max. 14 dage om måneden. Eller du kan bruge kombinationspræparater som fx Treo (acetylsalicylsyre og koffein), Fortamol (paracetamol og kodein) og Panodil Extra (paracetamol og koffein), dog max. 9 dage om måneden.

Hvis dine hovedpiner bliver værre, eller ikke kan lindres, bør du kontakte din egen læge.

Vær opmærksom på: Hvis du tager mere smertestillende end ovenfor beskrevet, er der en risiko for at udvikle medicinbetinget hovedpine. Kontakt din læge, hvis du tager mere smertestillende end anbefalet, eller hvis du er i tvivl.

Koncentrations- og opmærksomhedsprobleme

Hvis du stadig oplever problemer med at koncentrere dig, eller har sværere ved at huske ting, kan det være godt at lægge mærke til, om det er hele tiden eller i særlige situationer.

De fleste koncentrerer sig dårligt, når de er trætte.  Derfor er det ikke overraskende, at du kan have problemer med at koncentrere dig, hvis du stadig er meget træt. Du kan ikke træne dig til en bedre koncentration. Du skal i stedet dele de koncentrationskrævende opgaver op i mindre delopgaver. Derudover er det en god idé at kigge på, om der er forstyrrende elementer omkring dig (lyd/lys), tidspunktet på dagen, eller om du f.eks. har mange smerter, som gør, at du har svært ved at koncentrere dig. Måske kan du ændre på disse elementer, så du bliver bedre til at koncentrere dig.

For nogle er selv dagligdags aktiviteter såsom at gå i bad, lave mad eller ordne vasketøj, køre bil koncentrationskrævende.

Mere glemsom end normalt (hukommelsesproblemer)

For de fleste gælder det, at man nemt glemmer ting, hvis man er overbelastet. Er du plaget af glemsomhed kan det være en god idé at skrive ting ned, at give ting en fast plads eller at bruge alarmen på f.eks. din telefon, så du ikke misser aftaler, eller ting du skal huske at gøre.

Svimmelhed og kvalme

Hvis du stadig oplever svimmelhed og/eller kvalme i sådan en grad, at det er generende, bør du få det undersøgt. Kontakt din læge, så I sammen kan finde ud af, om du skal udredes. Det er en god ide at lægge mærke til, om du er svimmel hele tiden eller i bestemte positioner (liggende, stående, eller ved hurtige bevægelser etc.).

Langsom eller ’omtåget’ tænkning

Efter en hjernerystelse kan man have en oplevelse af at ’tænke langsommere’. Det kan betyde, at man har besvær med at følge med i en samtale, følge instruktioner, og at ting generelt tager længere tid. Dette forsvinder oftest i takt med, at trætheden bliver mindre. Men du kan stadig godt have en oplevelse af at ’tænke langsommere’. Læg mærke til i hvilke situationer du oplever problemet. Oftest er det et problem ved træthed, eller situationer, hvor du skal koncentrere dig ekstra meget ved f.eks. møder etc. Anerkend at du har brug for mere tid, læg pauser ind og benyt dig af noter.

Træthed

Du kan godt stadig opleve at være mere træt end normalt og have brug for hvil i løbet af dagen. Om det er flere korte hvil eller et længere hvil, der virker bedst, er forskelligt fra person til person. Du skal gøre det, som virker bedst for dig, men vær opmærksom på, at du ikke hviler så meget om dagen, at du ikke kan sove om natten.

Nedsat energi

Efter en hjernerystelse er der mange, som oplever, at energien ikke helt holder til det, de gerne vil, eller det som de plejer at kunne. Det kan være både overraskende og frustrerende. Endnu en udfordring er, at man i selve aktiviteten kan føle, at det går fint for så bagefter eller dagen efter at opleve øgede symptomer, øget træthed osv.

Det kan i denne periode være en god ide, hvis du strukturerer din hverdag ret stramt for at sikre, at den mængde energi, du har til rådighed, holder til hele dagen. Dette kræver først, at du kigger på, hvor anstrengende dine hverdagsaktiviteter er. Efter en hjernerystelse kan du opleve, at helt almindelige hverdagsaktiviteter som at lave mad, at handle, at være til sociale sammenkomster, eller at køre bil pludselig kan opleves meget uoverskuelige eller anstrengende.

Det kan derfor være en god idé, at fordele de anstrengende aktiviteter ud over dagen eller ugen og at lægge pauser ind i mellem. Sørg også for at finde aktiviteter, som er mindre krævende for dig.

Angst eller depression

Hvis dine gener efter hjernerystelsen ikke har fortaget sig, er det helt normalt, hvis du bliver bekymret, bange eller i dårligt humør. Uvisheden om, hvornår det går væk, kan være anstrengende og svær at leve med. Det samme gælder accept af, at du måske ikke længere kan det samme, som du kunne en gang.  Anerkend at følelsen af tristhed og bekymring er en normal del af helingsprocessen, også selvom du eventuelt tidligere er kommet til skade, og ikke har oplevet samme følelse. Sørg for at foretage dig ting hver dag, som gør dig glad, og som får dine triste tanker på afstand.

Det er en god idé at fortælle din familie og venner, hvis du har det svært og oplever følelsesmæssige problematikker, så de bedre kan forstå, hvordan det påvirker dig og støtte dig i at håndtere det. Hvis du bemærker, at dine bekymringer om dine symptomer vokser og bliver til en ond cirkel, så husk at foretage dig ting, som gør dig glad og får dine triste tanker på afstand. Kontakt din læge, hvis du føler dig trist til mode / ked af det, og har mistet interessen for dine daglige gøremål over en længere periode (2-3 uger). Eller hvis du tidligere har haft en angstlidelse eller depression, og hjernerystelsen forstærker disse følelser.

Lyd- og lysfølsomhed

Hvis du fortsat er generet af lyd- og lysfølsomhed, og benytter afskærmning så som solbriller, kasket, ørepropper eller lign. så vær opmærksom på, at du ikke bruger det hele tiden.

Selvom det kan føles ubehageligt, sker der ikke noget ved, at du udsætter dig selv for lys og lyd.

Ændring af søvnmønstre. Problemer med at sove igennem eller at sove for meget.

Det er vigtigt at få sovet, når man skal komme sig, og derfor er det vigtigt, at du får etableret en nogenlunde normal søvnrytme. Vær opmærksom på, om du hviler eller sover så meget i løbet af dagen, at du ikke kan sove om natten. Om du er bekymret og oplever tankemylder, eller om du har smerter, og at disse er årsag til, at du vågner, eller har svært ved at sove.

Hvis det er svært for dig at falde i søvn, så prøv at mindske forstyrrende elementer lige inden sengetid. Undgå f.eks. TV i soveværelset, eller skærmtid den sidste time, inden du skal til at sove. Undgå også kaffe, sort the og andet opkvikkende. Etabler gode sovevaner med faste sovetidspunkter, uanset om det er hverdag eller weekend. Du kan også bruge afslapningsteknikker (kontrolleret vejrtrækning, meditation, og progressiv muskelafspænding) eller vær oppe i ca. 30 minutter, hvis du har besvær med at sove i lang tid ad gangen. Der findes forskellige Apps som kan guide dig igennem afslapning. Nogle har også gavn af at lytte til små historier lavet med det formål at hjælpe dig med at falde i søvn.  Det er bedst at undgå sovemedicin, men hvis din søvnrytme er blevet meget forstyrret, kan du tale med din læge om, hvad der er af muligheder.

Det kan være nødvendigt at få hjælp og støtte til at genoprette en ordentlig søvnrytme. Du kan kontakte din egen læge for at få hjælp.

Nedsat alkoholtolerance

Nogle oplever nedsat tolerance over for alkohol også lang tid efter hjernerystelsen. Hvis du drikker alkohol, så start forsigtigt, så du kan nå at reagere, hvis du nu bliver hurtigere påvirket, end du plejer.

Denne vejledning er oversat og tilpasset fra Guideline for Concussion/Mild Traumatic Brain Injury and Persistent Symptoms: 3rd edition (Ontario Neurotrauma Foundation, 2018). Oversættelse og tilpasning er foretaget af Dansk Center for Hjernerystelse og erfarne klinikere med specialistviden om hjernerystelse.