- Senest opdateret: 10. december 2021
Et nyt studie er netop blevet søsat for at undersøge, om visuel træning af mennesker med synsrelaterede senfølger efter hjernerystelse har en effekt. Dette er for at afklare, om visuel træning skal være et fast tilbud i tillæg til de øvrige indsatser, som personer med senfølger efter hjernerystelse bliver tilbudt i dag.
Ved samsynsproblemer kan personen have svært ved at dreje øjnene indad mod næsen, hvilket er nødvendigt for at kunne se ting tæt på eller at læse. Samsynsvanskeligheder giver symptomer såsom dobbeltsyn, hovedpine, sløret syn, øjentræthed og nedsat koncentration ved læsning og andet nærarbejde. Det er symptomer, som optræder hyppigt efter hjernerystelse.
Samsynsproblemer forekommer hos 25-50 % af hjernerystelsesramte
Det anslås, at den årlige forekomst af hjernerystelse i den voksne befolkning er op til 600 pr. 100.000, hvoraf ca. 35% stadig har symptomer efter 3 måneder. Herefter synes den spontane bedring at være begrænset, hvorfor mange stadig har symptomer adskillige måneder og år efter skaden. Forekomsten af samsynsvanskeligheder blandt personer med senfølger efter hjernerystelse er 25-50%, hvilket er 6-12 gange højere end baggrundsbefolkningen.
Samsynsproblemer kan behandles effektivt hos raske personer
For personer uden hjernerystelse er visuel træning af samsynsvanskeligheder en meget succesfuld behandling, der for hovedpartens vedkommende fjerner eller reducerer de gener, der opleves ved læsning og andet nærarbejde. Dette er allerede dokumenteret.
Men der er hidtil lavet få undersøgelser af effekten af behandling på personer med senfølger efter hjernerystelse. De studier, der findes på området, er karakteriseret ved metodemæssige svagheder som f.eks. manglende kontrolgruppe og lavt deltagerantal. Dog er det også sådan, at samtlige af disse studier peger i retning af, at behandling kan være effektiv også hos personer med senfølger efter hjernerystelse. Det er desuden endnu uvist, om visuel træning har størst effekt, hvis den bliver udført efter eller samtidig med andre indsatser til håndtering af øvrige symptomer efter hjernerystelse.
Behov for evidensbaseret beslutningsgrundlag
Der er således behov for et klinisk randomiseret studie af effekten af behandling af samsynsvanskeligheder hos patienter med senfølger efter hjernerystelse. Netop dette skal vi blive klogere på ved det nye studie udført ved Kommunikationscentret i Hellerup i samarbejde med Optikerhøjskolen i Randers. Indsatser ved Kommunikationscentret i Hellerup er tværfaglige og består af en bred vifte af tiltag, der fokuserer på håndtering af koncentrationsbesvær, øget alarmberedskab i nervesystemet, lydfølsomhed, energiforvaltning, mestringsstrategier og kommunikationsvanskeligheder. Indsatserne indeholder som udgangspunkt ikke samsynstræning. Samsyntræning bliver i dette nye studie inkluderet i indsatsen, mens kontrolgruppen først bliver tilbudt samsynstræning efter afsluttet forløb.
Det nye studie vil kunne give institutioner, der arbejder tværfagligt med målgruppen, et evidensbaseret beslutningsgrundlag for, om visuel træning er relevant at iværksætte for patienter med samsynsvanskeligheder efter hjernerystelse, og for hvornår behandlingen skal tilbydes.
Holdet bag studiet
Studiet bliver udført af Marianne Ledet Maagaard og Ivan Nisted, begge lektorer på Optikerhøjskolen ved Erhvervsakademi Dania i Randers i samarbejde med Kommunikationscentret i Hellerup, Region Hovedstaden og med fondsstøtte fra Synoptik-Fonden og Erhvervsakademi Dania.