De syv behandlingsområder

I den nye Nationale Kliniske Retningslinje vil syv non-farmakologiske områder blive behandlet.

De syv områder repræsenterer de gænge behandlinger, som de hjernerystelsesramte modtager, og som samtidig dækker de symptomer i bred forstand, som en hjernerystelse medfører.

  1. Effekt af tidlig information og rådgivning, dvs. at patienten bliver vejledt i forhold til symptomer f.eks. i form af folder eller telefonopkald tidligt efter traumet.
  2. Effekt af gradueret, fysisk træning, hvor man gradvist øger sin træningsmængde i forhold til at kunne tackle fysisk træthed og fysiske symptomer og at få styr på niveauet af fysisk aktivitet.
  3. Effekt af vestibulær genoptræning i forhold til problemer med balance og svimmelhed.
  4. Effekt af manuel behandling, hvor behandlere fokuserer på nakken og rygsøjlen.
  5. Effekt af samsynstræning til at afhjælpe symptomer, som skyldes at synet er blevet påvirket af hjernerystelsen.
  6. Effekt af psykologisk behandling, hvor der arbejdes med patientens sygdomsopfattelse, følelsesmæssige reaktioner, og mestringsstrategier.
  7. Effekt af den tværfaglige tilgang, f.eks. når patienten får både psykologisk behandling, rådgivning, synstræning og fysioterapi. Tesen er, at når flere fagpersoner arbejder sammen og afstemmer behandlinger, lykkes behandlingen bedst. Den koordinerede, tværfaglige indsats er vigtig, fordi symptomerne spænder så bredt. Nogle symptomer skal behandles hver for sig, mens andre skal behandles på samme tid.