Dansk Center for Hjernerystelse deltog i slutningen af oktober i den internationale konference om sport-relateret hjernerystelse i Amsterdam. Vi har taget nogle vigtige pointer med hjem fra konferencen, som har stor betydning for, hvordan man skal håndtere hjernerystelse i sportsverdenen. Men de kan også få betydning for den måde, vi fremover – både nationalt og internationalt – betragter hjernerystelse på, og hvordan og hvornår personer med hjernerystelse skal behandles.
Definition på hjernerystelse
Både nationalt og internationalt er der forskellige holdninger til kriterierne for hjernerystelse, og hvorvidt hjernerystelse er en form for hovedtraume eller ej. De internationale kriterier varierer bl.a. i forhold til de kliniske observerbare fund i den akutte fase, hvilken betydning symptomer har og om abnorme fund ved konventionelle strukturelle skanninger (MR- og CT-skanninger) kan være en del af en hjernerystelse. På konferencen blev en definition af hjernerystelse vendt sammen med kriterier for diagnosen hjernerystelse. Man endte med at foreslå, at man taler om hjernerystelse i de tilfælde, hvor der ikke er nogen fund på CT eller MR-skanning, som anvendes i klinikken.
At der ikke er noget at se på en CT eller MR skanning er dog ikke det samme, som at der ikke sker noget i hjernen, når man får en hjernerystelse. Dette emne får nemlig større og større opmærksomhed i takt med, at det bugner med studier om biomarkører, der viser forskel på hjerner hos atleter med og uden hjernerystelse. Eksperterne på denne internationale konference har i øvrigt behandlet dette emne eksplicit, og var enige om, at sport-relateret hjernerystelse er en del af hovedtraumespektret, og at hjernerystelse er en mild form for traumatisk skade på hjernevævet (på engelsk: mild Traumatic brain injury). Selvom forskning på gruppeniveau nu kan vise forskelle mellem personer med og uden hjernerystelse, er der dog fortsat et stykke vej til, at forskellige former for biomarkører vil kunne bruges i klinisk praksis.
Hvis der er abnorme fund ved MRI- eller CT-skanning, bliver det foreslået at kategorisere hovedtraumet som en moderat hjerneskade – også hvis der skulle være tale om ganske afgrænsede fund.
Tidlig indsats efter hovedtraume
Tidligere var anbefalingerne, at man burde vente med at starte op på sine aktiviteter, til man i højere grad var asymptomatisk efter en hjernerystelse.
De studier, der blev præsenteret på konferencen, viser, at jo tidligere en elite-sportsudøver med hjernerystelse kan starte på nogle aktiviteter, desto bedre er forløbet efter hovedtraumet. Allerede efter 2-3 dage kan man begynde på let fysisk aktivitet, og efter blot 2 dage kan en atlet begynde på et konditionsbaseret subsymptomatisk træningsprogram (’sub-symptom threshold aerobic exercise’), efter at atletens individuelle træningstolerance er blevet testet. Begge dele gælder så længe, at patientens egen symptomoplevelse ikke overstiger et samlet smerteniveau på 6 ud af 10 på en skala fra 1-10, og ligeledes ikke overstiger dette under træningen. Det er således bedre at begynde med en tidlig indsats allerede efter de 2 første to døgn, fremfor at vente på spontan bedring, eller helt at lade være med at gøre noget.
Forskel på elite-sportsudøvere og andre
Resultaterne, der blev præsenteret på konferencen, tager afsæt i studier med aktive sportsudøvere, som oftest udøver sport på et højt niveau. Og inden man overfører dem til civile populationer, skal man overveje nogle af de forskelle, der kan være. F.eks. hvor meget en elite-sportsudøver kan klare sammenlignet med en person, der kun har dyrket begrænset eller ingen motion før hovedtraumet. Glæde og minimal stress forbundet med aktiviteten har nemlig også stor betydning for effekten af træningen. Og i det hele taget skal man være opmærksom på at undgå forøgede stressniveauer i perioden efter en hjernerystelse. Man skal derfor altid tage den enkelte persons symptombyrde i betragtning, og samtidig kigge på hvilket liv en person med let hovedtraume havde før traumet, når der skal lægges en strategi for indsats. Tilsvarende skal typen af og intensitetsniveauet for aktiviteter være tilpasset den enkelte.
Børn og unge
Når det gælder børn, anbefaler man ikke længere, at de skal holde sig fuldstændig i ro, hvis de har lyst og energi til mere – selv ikke de første døgn efter en hjernerystelse. I stedet er lette aktiviteter vejen frem. Det har også vist sig, at jo tidligere barnets problemer efter en hjernerystelse bliver håndteret, desto mindre risiko er der for, at det udvikler langvarige symptomer. Hvornår man starter en evt. indsats afhænger af det enkelte barn og barnets forældre. Studier viser desuden, at forældre spiller en væsentlig rolle, og at det er vigtigt, at de ikke alene bliver involveret i indsatsen, men under visse omstændigheder er direkte modtagere for indsatsen.
Vi har mest viden om børn i 12 års alderen og ældre, og fortsat meget lidt viden om de yngre børn.
Undgå brug af skærm de første 48 timer
En del har været i tvivl om, hvornår det var okay at bruge skærm efter et let hovedtraume. Et nyt studie, der blev præsenteret på konferencen, viser, at det kan være hensigtsmæssigt at undgå at bruge skærm inden for de første 48 timer efter hjernerystelsen. I studiet havde gruppen som fraveg fra at anvende skærme (bl.a. telefoner og computerskærme) en hurtigere lindring af symptomer (3,5 dage), sammenlignet med gruppen, som benyttede skærme i de første 48 timer (8 dage). Skærme er i sig selv ikke farlige, men kan være krævende at bruge i forhold til ens kognitive ressourcer, uden at man selv er klar over det. F.eks. kan det at være online stille krav til multitasking og visuel søgning. Det anbefales fortsat, at man ikke overanstrenger sig kognitivt de første par dage efter hjernerystelse.
Redskaber til at afdækker følger efter hjernerystelse
I forbindelse med konferencen har man tidligere udviklet et screeningsredskab til at undersøge, hvordan atleten er påvirket i den første tid efter en hjernerystelse, det såkaldte SCAT (Sport Concussion Assessment Tool)-redskab, aktuelt gældende i 5.udgave. I de senere år har der også været fokus på at afprøve en udvidet udgave af redskabet SCAT, den såkaldte SCOAT (Office version of the Sports Concussion Assessment Tool). Redskabet er tiltænkt undersøgelse af hjernerystelse i klinikker og tilstræber sig på at være sensitivt nok til at kunne genkende hjernerystelse efter de første 72 timer. Der er blevet tilføjet flere delspørgsmål og områder til undersøgelse sammenlignet med SCAT.
Fortsat lidt viden om rehabilitering af langvarige symptomer
Der er ikke mange store og metodisk veludførte studier, der undersøger effekten af behandling og rehabilitering af langvarige symptomer. Dette gælder også inden for sport. Meget af den nye forskning har løftet vores viden om den tidlige fase efter hjernerystelse, men der er fortsat stort behov for studier, der har fokus på de langvarige forløb, også når det kommer til sportsudøvere. Men med den aktuelle viden anbefaler man, at hvis atleten har symptomer i mere end 1 måned, bør der tilbydes aktiv rehabilitering med indsatser, der er målrettet de symptomer, som atleten har, og en tværfaglig tilgang. Har man svimmelhed, nakkesmerter og hovedpine i mere end 5 dage efter hjernerystelse, anbefales disse adresseret og behandlet med målrettet nakkeindsats hos specialister kombineret, hvis relevant, med vestibulær genoptræning.
Forebyggelse af nye hjernerystelser i den tidlige fase
På konferencen blev der også præsenteret forskning, som havde undersøgt forskellige tiltag, der kan forebygge, at sportsudøvere med hjernerystelse får hjernerystelse igen, og hvilken effekt de enkelte tiltag havde. Effektfulde tiltag havde primært fokus på adfærd, undervisning og håndtering. I forhold til ungdomsport peger resultater i retning af, man skal fjerne spilleren fra kampen med det samme, og først give tilladelse til at vende tilbage i spillet, når spilleren er blevet vurderet af en sundhedsprofessionel. Derudover er det vigtigt at uddanne trænere, forældre og atleter i symptomer efter hjernerystelse. Det er ligeledes vigtigt at få lagt en plan for håndtering af mulige hjernerystelse inden sæsonopstart, og en plan for hvordan man vil håndtere tilbagevenden til sport. På den måde kan man reducere risikoen for, at atleten får en ny hjernerystelse igen, mens han/hun er i gang med komme sig efter den første. Når det gælder ungdom og voksen sport viser forskning samtidigt, at den kliniske restitution ikke forhales, hvis man starter med let træning selv om man fortsat har nogle få symptomer.
Flere hovedslag kan øge risikoen for demens
På konferencen blev en systematisk litteraturgennemgang om sammenhængen mellem hjernerystelse og neurodegenerativ sygdom, f.eks. demens, præsenteret. Forskning indikerer, at de professionelle atleter, som bliver udsat for mange og kraftige hovedslag eller slag andet sted på kroppen, som påvirker hjernefunktionen, har en forøget risiko for senere at udvikle en neurodegenerativ sygdom og opfylde kriterierne for demens. Dette er bl.a. inden for sportsgrene som boksning, amerikansk fodbold, rugby. Denne sammenhæng er netop her i oktober 2022 også blevet anerkendt af det amerikanske National Institut of Health. Samtidigt er det vigtigt at understrege, at forskning inden for dette område har mange metodologiske begrænsninger, og at det langt fra er alle professionelle atleter, der ender med at udvikle en neurodegenerativ sygdom. Endnu vigtigere er det at nævne, at disse sammenhænge ikke er genfundet hos rekreative sportsudøvere. Og der er mange andre faktorer, der spiller en rolle i udvikling af sådanne sygdomme senere i livet.
Fakta om konferencen
Ca. hvert 4. år samles verdens fremtrædende eksperter inden for sportsrelateret hjernerystelse, og som forud for konferencen systematisk gennemgår og bearbejder al den nye viden, der er kommet på området. Resultaterne bliver derefter præsenteret til diskussion på konferencen.
I dagene efter konferencen mødes ekspertgrupperne for at indarbejde kommentarer fra konferencedeltagerne og finpudse konklusionerne. Alle resultater bliver publiceret i anerkendte tidsskrifter i løbet af 2023.
Konferencen er toneangivende for hjernerystelsesområdet og sport, og der vil blive udgivet en samlet rapport med væsentlige pointer fra konferencen i 2023.