Spring til indhold

Efteruddannelse i neurorehabilitering

  • af

Dato/klokkeslæt
Dato - 01. februar-2023
0:00


Neurorehabilitering Selma Marie tilbyder nu en specialiseret efteruddannelse i neurorehabilitering 32 kursusdage fra september 2022 til juni 2023.

Hvis du arbejder med mennesker med hjerneskader eller funktionsnedsættelser, har du nu muligheden for at få undervisning over 32 kursusdage i 2022-2023 med specialister inden for deres felt af neurorehabilitering. Du vil bl.a. møde Dorthe Birkmose, Charlotte Glintborg, Hana Mala Rytter, Finn Blickfeldt Juliussen, Tina Haren, Rikke Høgsted, Iben Ljungmann, Ann-Marie Low, Ro J. Robotham, Bruno Vinther, Louise Brückner Wiwe, Jan-Henrik Winsløv, Julie Munck, Kim Juul Larsen,  Hanne Gullestrup, Esben Sandvik Tønder, Videnscenter for Neurorehabilitering, Eline Hyldager, Emil Falster – samt flere specialister fra Neurorehabilitering Selma Marie.

Hana Malá Rytter fra Dansk Center for Hjernerystelse vil undervise en af dagene inden for emnet:

Hjernerystelse udgør op til 90% af alle hovedtraumer. Størstedelen af personer med hjernerystelse kommer sig spontant, men et betydeligt mindretal oplever langvarige fysiske, kognitive og følelsesmæssige symptomer. Symptomerne bevirker, at personen har svært ved at fungere i hverdagen, og er forbundet med store personlige og arbejdsmæssige konsekvenser. Adskillige faktorer har betydning for prognosen. Behandling bygger på principper af individuelt tilpasset indsats og, ved behov, tværfaglig rehabilitering, som forankres i biopsykosocial forståelse af lidelsen. Undervisning gennemgår med udgangspunkt i cases kompleksiteten forbundet med langvarige følger efter hjernerystelse, og diskuterer hensigtsmæssige håndteringsstrategier.

Uddannelsen vil tage udgangspunkt i neuropsykologi og neuropædagogik. Målet er at alt viden på uddannelsen, fører til en endnu bedre praksis. Derfor arbejder vi ud fra jeres egne cases, så den kan overføres direkte til arbejdet med borgerne og jeres arbejdsplads.

Dato

Kurset vil foregå over 32 dage fra kl. 9 – 15. Dagene, bortset fra d. 6/9 2022 og 13/6 2023, vil altid være om mandagen.

Sted

Kurset afholdes på Lautrupvang 12 i Ballerup, tæt på S-tog og gratis p-pladser.

Antal pladser

Der er plads til 24 kursister på holdet – og der er tilmelding efter ’først-til-mølle’-princippet. Vi forventer at gentage uddannelsen i 2023-2024, så der vil blive etableret venteliste til denne.

Tilmelding 

Tilmelding sker ved at sende en mail til malene@mariehjem.dk

Du skal medsende følgende oplysninger:

  • Navn, mailadresse og telefonnummer
  • Arbejdspladsens navn, adresse, CVR nr. og EAN nr.

Tilmeldingsfrist

Fristen for tilmelding er den 13. april 2022. Betalingen er bindende efter betaling. Navnet på tilmeldingen kan dog ændres efterfølgende før kursusstart.

Pris

29.500 kr. pr. deltager. Forplejning er inkluderet.

Program

Opdateres løbende på vores hjemmeside: https://www.selma.mariehjem.dk/Efteruddannelse-i-neurorehabilitering

Ret til ændringer i programmet forbeholdes.

 

Uddannelsesbevis

Der udstedes uddannelsesbevis efter endt uddannelse.