- Senest opdateret: 2. maj 2022
Siden efteråret 2020 har tre ergoterapeuter fra Center for Hjerneskade været i gang med at undersøge, hvordan længerevarende symptomer efter hjernerystelse påvirker de hjernerystelsesramtes hverdag og evne til at varetage hverdagens gøremål. Og om netop denne målgruppe kan have glæde af at få tilbudt ergoterapeutisk udredning og intervention.
I Center for Hjerneskade har de fokus på at hjælpe personer med længerevarende følger efter hjernerystelse tilbage til arbejde. Derudover findes der i dag ikke en beskrivelse, eller anbefalinger til, hvorvidt personer med længerevarende følger efter hjernerystelse bør tilbydes en ergoterapeutisk udredning og intervention. Ej heller hvornår undersøgelsen og interventionen skal finde sted, så de kan få en bedre tværfaglig indsats i forbindelse med deres rehabiliteringsforløb og tilbagevenden til arbejdsmarkedet.
Er ergoterapeutisk udredning og intervention relevant
Derfor har de tre ergoterapeuter, Stine Schjødt, Rikke Korsholm og Malene Andreasen fra Center for Hjerneskade, igangsat et projekt for at afklare, om personer med symptomer på hjernerystelse mere end 3 måneder efter skaden fortsat oplever aktivitetsproblemer i relation til ADL (Activities of Daily Living), arbejde og fritid. Og om det kan være relevant, og hvornår I deres forløb, at de får tilbudt ergoterapeutisk udredning og intervention som en del af deres rehabiliteringsforløb, så de kan vende bedst muligt tilbage til fritidsaktiviteter og arbejde.
Hverdagsopgaver skal kunne klares inden arbejdet genoptages
Men for at kunne vende tilbage til arbejde efter en hjernerystelse skal den hjernerystelsesramte være i stand til at varetage opgaver, der er relateret til den nære hverdag i eget hjem, herunder ADL.
– Hvis man som hjernerystelsesramt ikke er i stand til at gøre rent derhjemme, eller ikke har overskud til at hente sine børn i børnehaven pga. symptomer efter hjernerystelse, bliver det vanskeligt at vende tilbage til arbejdslivet. Derfor er det vigtigt at få klarhed over, hvor meget eller hvor lidt den hjernerystelsesramte kan klare på hjemmefronten, inden vedkommende forsøger at vende tilbage til arbejdslivet, fortæller ergoterapeut Stine Schjødt.
Udredning med standardiserede ergoterapeutiske undersøgelsesredskaber
De respondenter, som deltager i projektet, er i et forløb på Center for Hjerneskade. Og som en del af deres forløb bliver de tilbudt at deltage i projektet ved at få en ergoterapeutisk udredning, hvor de tre ergoterapeuter anvender standardiserede ergoterapeutiske undersøgelsesredskaber.
Det indbefatter blandt andet et COPM interview (Canadian Occupational Performance Measure), som bliver fulgt op med en AMPS observation (The Assesment of Motor and Process Skills). På den måde sikrer projektgruppen, at både personens egen oplevelse og den professionelles faglige vurdering indgår i den samlede udredning.
Projektet forventes afsluttet, når 20 personer med længerevarende følger efter hjernerystelse har deltaget i projektet.