2 akademisk medarbejdere til Dansk Center for Hjernerystelse

Mange danskere rammes årligt af hjernerystelse. Vi har nogle ambitiøse mål om at forbedre vidensniveauet om hjernerystelse til sundheds- og fagprofessionelle, så de hjernerystelsesramte kan tilbydes den bedst mulige behandling. Vil du være del af et engageret team i Dansk Center for Hjernerystelse og være med til at løfte vidensniveauet om hjernerystelse i Danmark?

Vi søger netop nu 2 nye medarbejdere, der skal hjælpe os med at realisere vores ambitiøse mål.  

Du skal:

  • Indsamle og dele forskningsbaseret og dokumenteret viden om hjernerystelse.
  • Bidrage til at skabe ny viden om hjernerystelse i alle faser af forskningsprocessen.
  • Deltage i projektansøgninger, herunder generere beskrivelser og lignende.
  • Positionere Dansk Center for Hjernerystelse som et stærkt videnscenter og en vigtig samarbejdspartner i samarbejde med projektteamet.
  • Præsentere Dansk Center for Hjernerystelses aktiviteter ved relevante fora.
  • Bidrage til at udarbejde dokumenter vedr. personer med senfølger efter hjernerystelse.
  • Koordinere aktiviteter i tæt samarbejde med centerledelsen, herunder ugentlige statusmøder.
  • Dele viden mundtligt såvel som skriftligt til relevante faggrupper.

 

Vi forestiller os, at du:

  • Har en relevant uddannelsesmæssig baggrund inden for f.eks. humaniora, samfunds- eller sundhedsvidenskab.
  • Har gerne forskningserfaring og lyst til at indgå i anvendelsesorienteret forskning.
  • Trives med at arbejde tværfagligt.
  • Kan formulere dig klart og målgrupperelateret i både skrift og tale.
  • Er vedholdende, struktureret og kan arbejde såvel i teams som selvstændigt.
  • Har nemt ved at bevare overblik og kan holde styr på mange detaljer.
  • Har et godt humør og er positiv.
  • Er et engageret menneske med drive og lyst til at skabe resultater.

 

Vi tilbyder:

  • Du vil arbejde tæt sammen med projektteamet, som består af personer med tværfaglig ekspertise.
  • En dynamisk arbejdsplads, der arbejder for en vigtig sag.
  • Et vidensmiljø med dygtige og engagerede kolleger.
  • Et arbejdsklima præget af stor teamånd og engagement.
  • Stilling med ansvar og medbestemmelse.
  • Kontorfaciliteter hos Center for Hjerneskade, Amagerfælledvej 56A, København.

 

Løn og ansættelsesvilkår:

Vi tilbyder en fuldtidsstilling med base på Center for Hjerneskade. Der er mulighed for fleksible arbejdstider. Løn og øvrige ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Ansættelse fra 01.09.2021 eller snarest derefter. Ansættelsen løber til 28.02.2023.

En motiveret ansøgning samt CV bedes sendt til hana.mala@psy.ku.dk senest fredag den 18. juni 2021. Ansættelsessamtaler vil finde sted i uge 25.

Yderligere oplysninger kan fås hos leder af Dansk Center for Hjernerystelse, lektor Hana Malá Rytter, hana.mala@psy.ku.dk; tlf. 21651533.