Ny klinisk retningslinje behandler syv områder

Den nye Nationale Kliniske Retningslinje (NKR) om hjernerystelse kommer til at behandle syv områder inden for non-farmakologisk behandling. Sådan lyder meldingen fra Dansk Center for Hjernerystelse, som er blevet godkendt af Sundhedsstyrelsen til at stå i spidsen for den Nationale Kliniske Retningslinje. 

Dansk Center for Hjernerystelse har i samarbejde med den nedsatte arbejdsgruppe til den nye NKR valgt, at den skal behandle syv områder. De syv områder repræsenterer de gænge behandlinger, som de hjernerystelsesramte modtager, og som samtidig dækker de symptomer i bred forstand, som en hjernerystelse medfører.

De syv områder i ny NKR:

  1. Effekt af tidlig information og rådgivning, dvs. at patienten bliver vejledt i forhold til symptomer f.eks. i form af folder eller telefonopkald tidligt efter traumet.
  2. Effekt af gradueret, fysisk træning, hvor man gradvist øger sin træningsmængde i forhold til at kunne tackle fysisk træthed og fysiske symptomer og at få styr på niveauet af fysisk aktivitet.
  3. Effekt af vestibulær genoptræning i forhold til problemer med balance og svimmelhed.
  4. Effekt af manuel behandling, hvor behandlere fokuserer på nakken og rygsøjlen.
  5. Effekt af samsynstræning til at afhjælpe symptomer, som skyldes at synet er blevet påvirket af hjernerystelsen

  6. Effekt af psykologisk behandling, hvor der arbejdes med patientens sygdomsopfattelse, følelsesmæssige reaktioner, og mestringsstrategier.

  7. Effekt af den tværfaglige tilgang, f.eks. når patienten får både psykologisk behandling, rådgivning, synstræning og fysioterapi. Tesen er, at når flere fagpersoner arbejder sammen og afstemmer behandlinger, lykkes behandlingen bedst. Den koordinerede, tværfaglige indsats er vigtig, fordi symptomerne spænder så bredt. Nogle symptomer skal behandles hver for sig, mens andre skal behandles på samme tid.

Hvorfor syv områder?

– Vi har været nødt til at begrænse os til syv emner ud fra et økonomisk og tidsmæssigt perspektiv. Vi kommer derfor heller ikke til at håndtere behandlinger til hjernerystelsesramte fra A-Z, men vi zoomer ind på bestemte områder. Der vil således være emner, som denne NKR ikke kommer til at give svar på, siger Hana Malá Rytter fra Dansk Center for Hjernerystelse for fortsætter:

– Da denne NKR er den første på hjernerystelsesområdet, har vi samtidig prioriteret at starte med de mest almindelige behandlingsformer, frem for de mere alternative behandlingsformer.

Både de hjernerystelsesramte og de fagprofessionelle vil gerne vide, hvilken effekt der er på bestemte behandlinger. Og det vil den nye Nationale Kliniske Retningslinje kunne give dem svaret på. Hana Malá Rytter understreger dog, at selvom den Nationale Kliniske Retningslinje ikke finder evidens for, hvorvidt en behandling har en effekt, så betyder det ikke, at behandlingen ikke virker, men blot at der mangler forskning på området.

Hvad kan den nye Nationale Kliniske Retningslinje?

– Den Nationale Kliniske Retningslinje vil kunne skabe klarhed over, hvad der findes af forskningsmæssig evidens, og hvad der mangler forskning om. Derudover vil den kunne støtte klinikere i deres faglige beslutninger, og dermed bidrage til, at de hjernerystelsesramte kan få tilbudt relevant behandling, siger lektor og neuropsykolog Hana Malá Rytter fra Dansk Center for Hjernerystelse